Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00280

Story DSnr_06_0_00280

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00280

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Helnæs Als, Sønderborg amt
Keywords associated with this story	nabo 1 farlig 1 storm 1 finger 1 ben 1 høre 1 skrive 6 følge 1 halvdel 1 sikker 1 stryge 1 opholde 1 opdage 1 se 1 bestemt 1 sejle 2 regel 1 stue 1 kone 1 gjentage 1 hugge 1 standse 3 bestå 1 fejle 1 skrig 1 lære 1 dannet 1 føde 1 bløde 1 værk 2 baag 1 rette 1 ste 1 kreatur 1 uagtet 1 syg 1 ord 4 drik 1 lem 1 voldsom 2 ders 1 skrap 1 sundeved 1 frygte 1 levn 1 bogstav 1 fort 1 kurer 1 afdød 1 sygdom 2 kunst 1 stormvejr 1 runge 1 troværdig 1 æn 1 bælte 1 eftersom 1 bræt 1 ansvar 1 dølge 4 haard 1 huskone 1 taale 1 saar 2 nøjes 1
Text of Danish publication	?280. Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, baade paa Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde ogsaa høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om ogsaa der var flere Stuer imellem. Saa længe Kloge An- ders levede, hentede man ham, men efter hans Død søgte man til Jokum. Han hentedes en Gang til et sygt Kreatur i Bogaarden. Bo- manden syntes, at Jokum vilde have for meget for Kuren, og sagde det til en af Naboerne, som opholdt sig i en helt anden Stue. De troede ikke, han havde hørt det, men han lod sig dog siden forstaa dermed. Da Bomanden nogen Tid efter kom galt af sted paa en Kj øretur, var han sikker paa, at det var Jokums Værk. I første Halvdel af Aarhun- dredet blev han ofte hentet over til Helnæs, hvor der gaar mange Sagn om hans Mirakelkure. Men han var meget frygtet af alle. En Gang skulde han sejle fra eller til Helnæs, men det var et Stormvejr, saa ingen turde sejle med ham. Jokum kastede saa en Sten i Havet med de Ord: »Raer du i Daw, saa råer æ i Mårren (o: raader du i Dag o. s. v.).« Det gjentog han tre Gange, og næste Dag var det Magsvejr. Han blev hentet til en Karl, der ved Drik og andre Udsvævelser havde paaført sig Værk i Lemmerne og maatte ligge paa et Bord, eftersom han slet ikke kunde taale den bløde Seng. Hans Skrig kunde høres langt borte, og Sygdommen var saa haard, at Jokum maatte stryge paa ham tre Gange (ved andre syge kunde han i Regelen nøjes med én Gang), og hver Gang sagde han: »Er æ Trold i et, vil æn ikke ud a æ Knager.« Da Karlen var kommen sig, sagde Jokum til ham, at dersom han fort- satte sit uordentlige Levnet og blev syg igjen, saa kunde han ikke hel- bredes. Karlen faldt tilbage, blev syg igjen og døde. Han kunde ogsaa dølge Blod, og denne Kunst lærte han en Mand her ude (jeg kan huske ham som en meget gammel Mand). Der skulde skrives tre Danske Sagn. VI. 8 bestemte Ord over Døren, men Manden vidste ikke, hvad Ordene be- tød, og strags vilde Blodet standse. En troværdig gammel Kone har fortalt mig, at en Huskone, der hjalp til med Slagtning i hendes Føde- gaard, kom til at skjære Pulsaaren paa Haandleddet over. Hun holdt en Finger over Saaret og skyndte sig hen til ham, der kunde dølge Blod. »Hvad fejler du, min Pige, tag Fingeren væk!« Blodet sprang nu op mod Loftet, men aldrig saa snart var de tre Ord skrevne over Døren, før der dannede sig en Knude om Saaret, og Blodet standsede. Samme Kones afdøde Mand var en Søn af ham, der kunde dølge Blod, og han kom en Gang til at hugge sig slemt i Benet. Ordene blev skrevne, men Blodet vilde ikke standse. Saa opdagedes det, at der var skrevet et fejl Bogstav. Det blev rettet, og saa standsede Blodet. En Pige havde voldsomt Næseblod, og det blev ved at løbe. Hun søgte nu Manden med samme gode Besultat. Til sidst fandt han paa at skrive Ordene paa et Bræt, og saa snart det blev sat over Døren, saa stand- sede Blodet. Sit eget Blod kunde han dog ikke standse. Han led ofte af voldsomt Næseblod, men han kunde ikke faa nogen anden til at skrive Ordene, uagtet Jokum havde sagt, at naar de blev brugt i det godes Tjeneste, saa var man uden Ansvar, men skrev man i det ondes Tjene- ste, saa kunde det have slemme Følger. Kloge-Jokum kunde ogsaa fortælle, naar der kom Bud til ham, hvad Budets Ærende bestod i. Helnæs S., Baag H. P. Runge, Helnæs.
Map