Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00291

Story DSnr_06_0_00291

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00291

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Give Sillesthoved
Keywords associated with this story	skabe 1 trække 1 forsikre 1 gnide 1 historie 1 halvvejs 1 dreng 1 du 1 eftermiddag 2 ussel 1 hoppe 1 smøre 2 forældre 1 mærkelig 1 støde 3 ryste 1 blank 1 gjøre 1 husmand 1 forgjæve 1 søge 1 fy 1 pege 1 strøg 1 klar 1 simon 1 ære 1 rive 1 dyb 1 del 2 engelsk 2 salve 2 stakkel 1 bestå 1 revne 1 pægl 1 glad 1 forsøg 1 kors 1 samtidig 1 beg 1 strø 2 fin 1 meddele 1 dele 1 rette 1 sod 1 desuden 2 bank 1 simpel 1 stiltiende 1 hælde 1 undre 1 krøbling 1 plan 1 dynge 1 tiltale 1 læge 2 erklære 1 undersøge 1 hin 1 haar 1 skille 1 forgøre 2 krampe 1 skal 1 ubekjende 1 tysker 1 herover 1 hugorm 3 orden 1 tavshed 1 dene 1 selvfølgelig 1 fuglsang 2 følgelig 1 kurere 1 sølle 1 forkert 1 tørre 2 orm 1 pulver 5 angribe 1 gabe 2 myre 1 kro 1 stu 1 opskrift 1 nøje 2 sere 1 signe 1 bisse 1 kur 2 høste 1 behandling 1 olje 1 fødsel 1 faar 1 skaar 1 baar 1 aaben 1 raadet 1 foregaum 1
Text of Danish publication	?291. Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og maatte stadig gaa og gabe. Samtidig blev hans Faar ogsaa forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Faarestien. »Naar du gjør det,« sagde den kloge Mand, »saa vil der i Eftermiddag komme en Mand hen til dig, og ham er det, der har set paa dig og Faarene med onde Øjne. Du maa ikke møde ham eller tiltale ham, helst maa du se at komme af Vejen, naar han kommer.« Det gik ogsaa, som den kloge Mand havde sagt. Om Eftermiddagen kom en Husmand Jørgen Knudsen derind. Alle Folk troede netop ham til at kunne gjøre ondt. Kun naar Lavst Fuglsang var i Kostal- den, skulde han ikke gabe. Der blev hans Mad baaret ind til ham i den Tid, Kristen Simonsen forsikrer, at det er sandt. Mens det stod paa, traf han Lavst i Ris og vilde have ham med paa Kroen, men Lavst pegede paa den aabne Mund og rystede paa Hovedet. Vester i Givskud boede en strigs og vidtberømt Kone, der hed Ane Bank. Hun boede i en ussel Rønne, halvvejs en Jordhule. Saa havde hun en Søn, der blev gift med en Pige fra Jelling. Strags efter Bryl- luppet var de to imidlertid klar over, at de ikke var glade ved hin- anden, og herover undrede de sig meget og tænkte da, at et eller andet ondt Menneske havde forvoldt det. De rejste saa ud til Sillesthoved for at søge Raad hos ham. Men han raadede dem til at skilles. En Mand i Givskud, Ole Skjærhoved, havde et Par Stude, der var slemme til at bisse. Han rejste til æ Sillesthoved og bad om et Middel for det Søren gav ham fire Ting at smøre Studetøjet i. Det skulde foregaa efter en meget omstændelig Plan og Orden, og hvis ikke det af Søren foreskrevne blev nøje iagttaget, var Forsøget forgjæves. Ole drog hjem, men da han næsten var færdig med sin Kur og sin Smoren, kunde han ikke ret huske at følge Forskriften, og følgelig bissede Stu- dene igjen. Men det var jo ikke Middelet, der ikke duede, men ham, der ikke brugte det ret. Æ Sillesthoved kurerede ogsaa for Engelsk Syge. Hans Raad og Middel derfor var meget simpelt, men ufejlbarligt. Simon Sørensens Patterson fik Engelsk Syge, da han var fire Aar. Saa blev den kloge Mand hentet, og han gravede da en stor Saad, og den blev der skaaret et Hul i. Saa blev det syge Barn trukket der igjennem, men det maatte ske aldeles stiltiende. Desuden fik de noget at smøre i. Sørens Univer- salsalve var efter en Opskrift, jeg har faaet, sammensat af følgende Dele. Navnet paa den var Basilikonsalve: Beg, Harpig« og gul Vogs, Spanskgrønt og Æggeblomme. Desuden havde han en anden Salve, som han kaldte Spanskflue, Salve, men dens Sammensætning er mig ubekjendt, og saa havde han et Pulver, der bestod af: 1 Y/ Spidsglas-Lever, 1 U Svovlblomme, 1 U Gentianrod, 1 U Ægge- skaller. 1 H Enebær, 4 Lod Fennikelfrø og 8 Lod fint stødt Jærnham- merskjel, 1 Lod blank Sod stødt med 1 Pægl Hjortehorns Olje. Søren forte altid i sit Apotekerlager Oplag af tørrede og pulveri- serede Hugorme, ja, havde især om Sommeren næsten altid én eller flere levende Hugorme. Det var nemlig hans bedste Middel mod Hug- ormebid at tage en levende Hugorm og rive den midt over og saa gnide det stukne Sted med Saarenderne af de to Halvdele af den over- revne Orm. (Meddelt mig af P. Tysker). En af Sørens sidste Patienter var en endnu levende Mand paa Fyen. Mads Kristians Søn Anders Madsen Andersen. Fra Fødselen af var han angreben af Krampe, og alle troede, at han aldrig blev til andet end en Krøbling, en sølle Stakkel. Hovedet paa ham hældte bag over, og hans Ben kunde ikke rettes ud, men var helt sammentrukne. I to Aar søgte Forældrene en Læge uden Held, saa rejste Faderen ud til Sillesthoved. Han undersøgte Drengen meget nøje og erklærede, at Lægen havde givet Drengen en forkert Behandling. Han lavede nu et Pulver af Kirkegaardsmuld og Hampefrø og delte det i tre Dele. Saa signede han det, strøg det sammen igjen i en Dynge og slog Korsets Tegn over det. Dette Pulver skulde de give Drengen lidt af med tre Fingre; strø noget i Haaret og slaa Kors over Hovedet. Alt dette maatte selvfølgelig gjøres i dyb Tavshed. Nu skete det mærkelige, at Drengens Forlighed vendte tilbage, og han kom sig Dag for Dag. (Antagelig har Sillesthoved høstet Æren af Lægens forudgaaende Kur, som det vel saa ofte er gaaet. Men den kloge Mands Ry og Avto- ritet vogste netop derved). Søren brugte ogsaa som Lægemiddel Pulver af tørrede Myrer og stødt Hugormeskind. P. Johnsen Pedersen, Farre. Give S., Norvang H.
Map