Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00297

Story DSnr_06_0_00297

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00297

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vinding
Keywords associated with this story	farlig 1 bore 2 allerbedst 2 stamme 1 gjæst 2 hente 2 svær 1 rabalder 1 trimle 1 røre 1 blank 1 dagleje 1 kar 5 fy 1 farbroder 1 kone 1 hugge 1 lamme 1 miste 1 trille 1 simon 2 jer 1 vende 1 skovfoged 4 strænge 1 ost 1 dannet 1 skifte 1 cyprianus 1 nysgjerrig 1 fødevare 1 grave 1 hug 1 specie 1 klingre 1 julebesøg 1 egentlig 1 sjælland 1 kurer 2 pine 1 kjærn 1 sygdom 1 bilde 1 puste 1 kige 1 kurere 1 eg 1 høne 4 standende 1 berømt 1 tegn 1 fuldmægtig 1 hegseri 1 smaum 1 maade 1 dørtræ 2 forhegs 1 holman 1
Text of Danish publication	?297. Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede paa Eskholtgaard. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre saa mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Pan- den. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den efter ham. Han var for Resten helt berømt som klog Mand, og de hentede ham helt ovre paa Fyen og Sjælland, og han kom der og kurerede for Hegseri, og saa kom han hjem igjen med Fødevarer og Penge og Rullepølser og Ost. Der gik nu Sagn om, at Pengene kom ned gjennem Skorstenen til ham, for han havde altid Penge nok. En Gang havde han et stort Julebesøg, og som nu Gjæsterne sad og spiste allerbedst, saa gav det et Rabalder ude i Skorstenen, te det var magesløst, og de kunde høre, te Pengene de klingrede. Han sprang derud med saadan en Hastighed, og der var nogle af Gjæsterne, der var nysgjerrige og sprang til og keg derud. Da kunde de se, de blanke Specier de trillede der ude. En Gang var han henne ved en, der hed Simon Hansen og boede ved Vindingland det var for Resten min Kones Farbroder for at kurere nogle Køer, som var syge. Han faar saa et Kar vendt om med Bunden i Vejret, og saa tog han saa mange smaa Kræmmerhuse frem, som han havde ved sig, og der var noget i dem, nogle af Kræmmerhusene skulde Køerne have ind, og nogle skulde graves ned under Køerne. Han lagde altsaa deher Kræmmerhuse paa det Kar som paa et Bord, men allerbedst som han og Folkene nu staar der, saa tager det ved Karret og vender det om, og det trimler langt væk, uden at nogen rørte ved det. Simon Hansen blev saa angst, te han vidste ikke, hvor han turde være. Saa vender han Karret om igjen, det gjør Niels Skovfoged, og skal have nogle ny Medikamenter dannet, og saa siger han til Hegseriet: »Kan du nu gjøre det igjen?« Men det kunde det ikke, Karret blev standende, og Køerne fik Medicinerne i dem, og saa kom de sig. Saa var vore Høns blev syge, og saa skulde Niels jo hentes, for han blev hentet til hver Ting, der var forhegset. Næsten alle vore Høns døde. Da vi havde hugget Hovedet af de første to, saa blev der to andre syge, men den ene paa den ene og den anden paa en anden Maade. Saadan blev de syge Par for Par, de blev lamme og sank sammen. Vi huggede saa Hovederne af, for at de ikke skulde gaa og pines. Det var minKone, der vilde have, at Niels Skovfoged skulde hentes, og da han kom, spurgte hun ham om, hvor det kunde stamme fra. Saa svarte han: Ja Marie, du kan lade være med at skifte jere Æg med Folk. Han sagde ogsaa, te dem, der havde Sygdommen, de døde; men nu skulde han jo lave det saadan, te den kom ikke videre. Der skulde saa bores et Hul i Dørtræet, som Hønsene var inde, og han fik fat i et gammelt Bor og lagde sig ned og borede. Men Dørtræet var af Eg, og det var strængt for ham, for han var en stor svær Mand, og maatte jo ligge ned til det hele Tiden. Vi havde en Daglejer, og han kunde ikke bare sig, men slog en stor Skranni op af at se ham ligge der og puste. Han blev nu saa vred paa ham, te det var da magesløst og var saa gal. Men nok er det, Hønsene de kom dem, vi mist ikke flere. Ja han kunde nu noget, det kunde Niels Skovfoged. Der var ogsaa noget galt henne ved Mathias Tranholms, hans Køer blev syge, og de kunde ikke kjærne Smør af dem, og saa maatte de have Niels til at kurere paa det ogsaa. Vinding S., Holmans H. Klavs Pedersen, Mølholm.
Map