Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00299

Story DSnr_06_0_00299

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00299

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	alvor 1 bjælke 1 veje 1 fornærme 1 soldat 2 rend 1 skjorte 1 mærkelig 1 støde 1 tyk 1 lomme 1 folk 1 umulig 1 løfte 1 møde 1 smut 1 hugge 1 ske 1 stenbro 1 officer 1 knæ 1 lov 1 navn 1 flokke 2 forundring 1 nogenlunde 1 stikke 1 arrig 1 krybe 1 nøjagtig 1 dommer 1 drev 1 hæve 1 kravle 1 hus 1 vindue 1 befale 1 forsamle 1 sto 1 ur 1 stok 1 juledag 1 sommerdag 1 uafbrudt 1 øjeblikkelig 1 arrest 1 opbragt 1 forhør 1 øje 1 arrestere 1 glavind 9 slaar 1 gaardmand 3 faar 1 paastå 1 taale 1 derpaum 1 traade 1 vaade 1
Text of Danish publication	?299. Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne faa af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpaa holdt han et Par Faar. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og saa lukkede han dem ud, naar Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gaardmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham, og derfor kunde han ikke taale. at Glavinds Faar gik over paa hans Jord. Saa traf det sig en Dag. at Gaardmandens Faar ogsaa var komne ud, og da han saa senere kom og vilde have sine Faar drevet hjem, da kom Glavind ud af sin Dor og raabte et Par uforstaaelige Ord. Strags kom hele Faare- flokken lobende ned til ham, og Gaardmanden bag efter, og det-var nu umuligt for ham at faa sine Faar bort fra Glavinds Hus; de blev uafbrudt ved at løbe omkring Huset. Til sidst maatte Gaardmanden give godt for og love, at Glavinds Faar godt maatte gaa paa hans Mark, blot han nu vilde hjælpe ham at faa Faarene over paa Marken igjen, saa han kunde faa dem ind. Glavind raabte saa atter et Par uforstaaelige Ord, og strags stak hele Flokken i Rend hen til Gaar- den. Siden fik Glavinds Faar Lov til at gaa, hvor de vilde. Der fortælles, at da Glavind var Soldat, mødte han et Par Gange for sent til Exercits, og derfor fik han en Irettesættelse. Men han paa- stod, at han var mødt lige til Minutten, og saa trak han sit Ur op af Lommen og viste det frem. Officeren paastod, at det gik for sent, men Glavind sagde, at det passede, og da de andre Soldater saa paa deres Ure, passede de alle nøjagtig med Glavinds. Enhver kom da i Tanker om, at han kunde forblinde Øjnene paa Folk. En Gang var han kommen til Ringkjøbing en Sommerdag, og en hel Del Mennesker var forsamlede paa Kristen Husteds Tømmerplads. Saa til alle Folkenes Forundring krøb han igjennem en tyk pommersk Bjælke, som laa der. Men blandt dem, der stod og saa paa det, var der ogsaa en ung Pige, som var født paa en Juledag, og hende kunde han ikke forblinde. Saa raabte hun, da hun nu saa hans Kunster: »De æ da et nåt å sto å glow o, han kravler jo åwwen o en.« Strags var For- tryllelsen hævet. Men Glavind blev vred paa Pigen og sagde saa: »Se, du kommer godt hjem, naar du er kommen ud paa Gaden.« Hvad skete! Da hun kom ud paa Gaden, var det for hende, som hun gik i Vand til langt over Knæene, og hun gik saa og løftede Skjorterne temmelig højt op, for ikke at faa dem vaade. Det samlede et stort Op- løb, og hun havde en Mængde Mennesker efter sig, inden hun smut- tede ind ad Døren til sit Hjem. En Gang sad han arresteret i Ringkjøbing Arresthus. Politimesteren kunde ingen Veje komme med ham og var meget opbragt. Saa en Dag han igjen havde været i Forhør og blev ført tilbage til Arresten, var han meget fornærmet. Lidt efter traadte Politimesteren ud af Raad- husets Dør, og da saa han Glavind stikke Benene ud af det Vindue, hvor han sad inden for. Da han nu var meget arrig, tog han og huggede med sin Stok Glavind over Benene, men hvad sker, han slaar Benene over paa ham, saa de falder ned paa Stenbroen. Nu blev Dommeren forskrækket for Alvor og. gik strags ind til Arrestforvareren og befalede ham øjeblikkelig at løslade Glavind. Saadan slap han fri den Gang. Ringkøbing. Asmussen, Mølholm.