Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00300

Story DSnr_06_0_00300

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00300

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	ben 3 fortælling 1 alder 1 strække 1 hvorfra 1 tælle 1 pose 1 middel 1 bringe 1 udrette 1 udføre 1 nær 1 søge 1 nærme 1 omtale 1 fod 2 arm 1 knæ 1 syne 2 hang 1 sædvanlig 1 træde 1 skomager 2 arve 1 løse 1 frygtelig 1 stundom 1 sagtens 1 snavs 1 mor 1 megen 1 tiltale 2 mangen 1 heldig 1 person 1 behandle 1 hustru 1 beskidt 1 vride 1 orden 1 forkert 1 haand 1 beværtning 1 kur 2 fordrukken 1 løgn 1 glavind 4 derpaum 1 saadanne 2
Text of Danish publication	?300. Lars Kanneworff, der var Smed, omtales en Del paa Grund af heldige Kure, der nærmest synes at have været for Benskader, Arm- og Bentilfælde. Det er ikke meget, jeg kan fortælle om ham, men et Træk er der: Skomager Rasmussen her i Byen kom en Gang ved at træde forkert paa Foden til at faa Benet eller Læggen vreden, saa der under Knæet ned mod Foden var sket en Forvridning. Kødet hang ud i en Pose, og Benet var blevet skævt. Saa fik han Lars K. hentet fra en Beværtning, han var som sædvanlig sort og snavset og havde et Par frygtelig beskidte Hænder. Uden videre tog han fat paa Benet og vred det i Lave, og dermed var det bragt i Orden. Det gjorde dygtig ondt, men det hjalp. Lars K.s Fader kunde ogsaa udføre saadanne Kure og havde mange Lægebøger, som Sønnen arvede, og hvorfra han vel har hentet sin Vejledning. Han var meget søgt og gav sig vel og- saa stundom af med at lave noget, der saa ud som Hexekunster, idet Folk troede, at han kunde hexe. I min Fortælling »Hexeri« er der et Par saadanne Træk, som jeg har ladet mig fortælle om ham. Han var dygtig fordrukken og døde i en temmelig ung Alder. Laust Glavind synes at have haft sin meste Indflydelse gennem sin Personlighed, men kendte ogsaa Midler til at behandle Benskade med. Skomager Rasmussens Hustru fortæller, at hendes Bedstemoder en Gang sad og talte med Glavind. Saa siger hun til ham: »Jeg tror slet ikke, De kan udrette noget, det er bare Løgn og Snak, hvad man for- tæller om Dem; De er ikke klog paa^noget.« »Siger du det?« sagde Glavind, der blev oprørt over en saadan Tiltale og vel sagtens for- nærmet. Derpaa strækker han Haanden ud med udstrakt Pegefinger mod Bedstemor: »Nu bliver du siddende der, hvor du sidder! Du kan ikke røre dig af Stedet, ikke røre dig, før jeg løser dig igen!« Og Bedste- mor kunde virkelig ikke røre sig, før hun fik Lov til det. Glavind har altsaa kunnet hypnotisere og har været dygtigere dertil end de fleste, idet han ved blot Tiltale har kunnet faa Personen under sin Indflydelse. Ringkøbing. Opt. af A. Beiter, Ringkjobing.