Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00301

Story DSnr_06_0_00301

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00301

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Holstebro
Keywords associated with this story	bryst 1 finger 1 smide 1 brække 1 sand 1 hjem 1 beskrive 1 skjorte 1 marked 1 svær 1 vælte 1 mærkelig 1 fuld 1 tyk 1 rund 1 fiske 2 fisker 2 fald 2 gro 1 ilav 1 dreje 1 rykke 3 skjænde 1 finde 1 afsted 2 øre 2 more 1 trykke 1 masse 1 piske 2 mur 1 maler 1 svøbe 1 skylde 1 klemme 1 kant 1 lussing 1 vældig 2 fejle 1 rap 1 jævnlig 1 stikke 1 hænge 1 fylde 1 skilt 1 flyver 1 vaske 2 svend 1 frø 2 skyndsom 1 sølvknap 1 friske 1 pinde 1 stumpe 4 opleve 1 overbevise 2 forrette 1 mistænke 1 pirre 1 besætte 1 torv 2 ovenfor 1 luft 1 skidteri 1 seng 1 undersøge 1 love 1 ur 1 skille 1 flot 3 stok 2 spænde 1 øverst 1 befordring 1 doktor 1 klog 1 lange 1 ægte 1 stive 1 vidne 1 juledag 1 spytte 1 forben 1 kige 1 farve 1 markskjel 1 vejgrøft 1 apotek 1 arrest 2 sav 1 offentlig 1 tørklæde 1 haand 3 trekantet 1 byfoged 2 merskumspibe 1 arrestere 2 kvaksalver 2 forbinde 1 utøj 1 glavind 15 kjøn 1 graum 1 aaben 1 aabnet 1 hegse 1 slagsmaal 1
Text of Danish publication	?301. Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gaard. I den samme Gaard boede der ogsaa en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde saa ingen Senge- plads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gaa hjem og spørge min Fader om det, om han maatte ligge inde ved mig. »Ja,« siger Fa- der, »det kan vel ikke gjore noget, men vi skal da først være vis paa, at han ikke er fyldt med Utøj eller andet Skidteri; inden vi faar Vis- hed for det, maa han ikke ligge ved dig.« Saa for at faa det undersøgt, gik vi om Aftenen hen til Lavst Glavind, der den Gang boede nede i Østergade, og jeg havde jo Drengen med. Jeg gik alene der ned med ham og forrettede saa mit Ærende og fortalte ham, hvordan det var, og bad ham sige mig Besked om det. Lavst Glavind vilde nu se paa hans Bryst og i Skjorten og saa paa hans Haandledder. Saa spyttede han efter det og sagde: »Pøj, du har jo det rigtig ægte Bondepigfnat.« Dermed var jeg saa fri for at faa ham til Sengekammerat. Vi havde en Møllebygger til at lave et Par Skyllevalser til os. Det var jo svære Egeblokke, og de skulde drejes runde. Da de blev væltet op paa Stativet, hvor de skulde ligge, kom han til at faa to Led af den ene Finger i Klemme. Han rykkede til og rykkede saa Stumpen af, og den blev siddende imellem Valserne. Han fik nu et Tørklæde svøbt om Haanden, og efter hans eget Forlangende kom han ned til Lavst Glavind, der jo var Kvaksalver. Han vilde ikke til Doktoren, sagde han. Jeg skulde følge med ham derned, og saa da, hvordan det hele gik til. Da vi kom der, saa Lavst paa Fingeren, og saa blev den vasket af i noget Brændevin, og Møllebyggeren skulde staa og holde den i det lidt. »Men hvor er Stumpen bleven af?« siger han, den sav- nede han jo. Jeg sagde, at den var bleven siddende i Valsen, for det havde jeg set, da jeg netop stod og saa paa, at han rykkede Haanden til sig. Jeg blev da kommanderet til at løbe hjem efter Stumpen, for den vilde han have. Jeg kom hjem i en Fart, men der var Brolæggere i Gaarden, og de havde jo lagt Mærke til, hvad der var gaaet for sig og havde været inde at se Stumpen og fundet den og smidt den ned i Sandet, og nu havde de netop lagt Bro over den. De maatte saa til at brække noget af Brolægningen op igjen og fik den da funden, og jeg fik den og løb tilbage med. Den saa jo rædsom ud, fuld af Sand, men Lavst Glavind vaskede den af og satte den til og forbandt det hele, og saa groede det sammen igjen. Længere Tid efter traf jeg Mølle- byggeren og spurgte ham om, hvordan det var gaaet med hans Finger. Ja, den var kommen sig, den var nok noget stiv, men den fejlede ellers ikke noget. Lavst Glavind gik jo for at være en Hegsemester. Som Dreng, ilav jeg var hjemme, skulde jeg gaa ud til Maabjærg for at hente Smør for min Moder. Nu havde jeg allerede den Gang hørt saa meget om den Lavst Glavind, og da han den Gang ejede et Hus der ud ad lige uden for Holstebro Markskjel, og jeg skulde der forbi, saa havde jeg ikke mere Glæde end til mig selv; jeg havde jo hørt, at han kunde hegse ogsaa. Foran hans Hus var der en lille Mosedam eller Sig, og der fik jeg Øje paa to Frøer, der sad nede i Vejgrøften, den ene oven- paa den anden, og den øverste med Forbenene saa fast spændt om den anden. Jeg tog da en Pind og vilde pirre dem fra hinanden, men det kunde jeg ikke. Længere henne imod Huset saa jeg nu en Masse Frøer, der sad saadan to og to sammen, og saa stod det strags for mig, at det var Lavst Glavind, der havde hegset dem sammen. Jeg skyndte mig nu at komme afsted for ikke at blive sammenhegset med Frøerne ogsaa og saa blive siddende der. Jeg var jo ikke klogere den Gang. For Resten er det mærkeligt, at jeg aldrig senere har set saadan et Syn som det, jeg der saa. Da jeg kom hjem til min Moder, fortalte jeg hende, hvad jeg havde oplevet. »Ja, det er en slemme Lavst Glavind,« sagde hun, »men naar du ikke kommer ham for nær, saa gjør han dig nu ingen Fortræd,« og saa var jeg da trøstet. Han havde været gift, men var bleven skilt ved Konen, og saa var han atter bleven gift. Han havde i alt Fald flere Børn. En Søn er paa Egnen endnu, og han havde en Datter, der var meget kjøn. Da de boede der paa Maabjærg Vej, var der altid en vældig Sjarin med Han- delsbetjente og Svende der ude, og hun var vist halvt offentlig. Hun var flere Gange henne saadan et Aarstid, og saa kom hun hjem igjen og var nu atter hjemme en Tid. Lavst Glavind var en lav undersætsig Person, meget stærkt bygget. Han gik med Silkevest med Sølvknapper i, og saa havde han en 3, 4 Urkjæder dinglende paa Laaret. Hans Fingre var besatte med Ringe, og i Ørene havde han meget store Ørenringe. Saa gik han med en stor Merskumspibe med Kvaster hængende ned fra den og med Ravknop- per nede i Kvasterne. Det var jo svært flot at se paa. Han havde en stor Praxis som Kvaksalver og kjørte rundt til Patienterne, og der kom ogsaa mange til ham i Hjemmet. Men Folk i Holstebro havde ellers ikke meget med ham at gjøre og holdt i det hele taget ikke af ham. En Gang saa jeg, at han var kj ørende i en lille flot Gig med en lille graa Russer for, og jeg havde aldrig set en Befordring saa flot. Hjemme havde han et trekantet Hjørneskab, det var hans Medicinskab, og naar han aabnede det, kunde man se, at alle Hylderne stod fulde af Medicinflasker, det var snart som et helt Apotek. Han blev somme Tider arresteret og sad jævnlig i Arrest. Men de kunde aldrig overbevise ham om noget. Det var vist, fordi han var mistænkt for Fosterfordrivelse, at han blev sat fast. Naar saadan en eller anden af de store var kommen galt afsted, sagde de, at han kunde nok skille dem af med det. Men jeg har som sagt aldrig hørt, at han er bleven overbevist om noget, men at han flere Gange var som lidt paa Kant med Loven og bleven arresteret, det ved jeg. Saa var det en Aften, mens han sad i Arresten, at han var klavret op i Vinduet og havde stukket begge Benene ud af det og sad med Hovedet ud af den aabne Bude og keg ud. Da kommer Byfogden i det samme forbi og forbyder ham at sidde saadan. Ja, han vilde jo have lidt frisk Luft, sagde han. det var ikke til at holde ud at sidde der inde. Ja, han skulde i hvert Fald tage hans Ben ind, de maatte ikke hænge der ude paa Muren. Men Lavst Glavind mente, han sad i saadan god Stilling, og han vilde ikke tage dem ind. Saa tog Byfogden og gav ham et Rap af Stokken over Benene, og da faldt begge Benene af Lavst Glavind og ned paa Torvet. Jeg saa ham bag efter med et Par gode Ben, saa jeg ved ikke, hvad det var for et Par Ben, der var falden fra ham. Han var nu i det hele en rigtig Spasmager. Paa Torvet i Holstebro stod der tit mange Havfiskere med deres Fisk. Der kunde somme Tider være en 20, 30 Læs Fisk paa én Gang. Saa kommer Lavst gaa- ende. Han gik med en tyk Spaserestok i Haanden, og den tager han saa og holder lige ud, og saa trykker han paa en Fjeder, da flyver der en lang Pisk ud af den, saadan en Fiskebenspisk. Den var tyndere hen imod Enden. Han krilrer nu en Havfisker i Nakken med den, og saa vender han sig om til en anden Fisker, der stod tæt ved, og sagde: »Kan du lade mig staa.« Lavst Glavind havde jo skyndsomt ladet Pisken gaa ind i Stokken igjen. De to Havfiskere kom op at skjændes, for ham, der blev krilret, han troede jo slet ikke Lavst Glavind til det, og den anden vilde jo ikke finde sig i, at den første skyldte ham for Uret. Men da de nu igjen vender sig om, gjør Lavst det samme som før, og saa langer Fiskeren den anden en vældig Lussing. Lavst Glavind morede sig og gik nu sin Vej, nu vilde han ikke længere være Vidne til deres Slagsmaal. Farver Carl Møller, Mølholm, Juledag 1910. Holstebro. Jeg har jo ogsaa set Lavst Glavind en Gang. Det var paa Lund Marked, og han saa netop ud som Møller ovenfor har beskrevet ham. Jeg er ogsaa kommen forbi hans Hus i Østergade i Holstebro, og Folk har sagt mig, det var der, han boede. Det var et rigtig net Hus. E. T. K.
Map