Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00302

Story DSnr_06_0_00302

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00302

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Husby
Keywords associated with this story	farlig 1 storm 1 dag 1 gifte 1 bryde 1 jage 2 dreng 1 kammerat 1 rigtig 1 runde 1 tælle 2 udrette 1 lomme 4 tilligemed 1 dreje 1 mandfolk 1 putte 1 afsted 2 klit 1 søge 1 liste 1 berygtet 2 drage 1 uhyre 1 masse 1 plante 2 ordentlig 1 aflang 1 barndom 1 tilpas 1 nattely 1 fed 2 trænge 1 der 1 undre 1 krøbling 1 synd 1 gran 1 nissum 1 vante 1 særlig 1 klæder 1 snarest 1 egentlig 1 rigsdaler 1 led 1 spørge 1 foreslå 1 barselseng 1 regn 1 kurer 1 fornem 2 overtale 1 kunst 1 segl 1 kurere 2 eg 1 æg 4 materie 1 ligefrem 2 putter 1 lin 1 forvare 1 lak 1 indretning 1 dømme 1 haand 6 gjæstfri 1 opsigt 3 kvaksalver 1 forbinde 1 bagdør 1 glavind 5 vogs 1 saadant 1 ovenpaum 1 taale 1 laag 2 saar 1 raade 1 vaidde 1
Text of Danish publication	?302. En Aften det var saadan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og saa en vogsen Datter paa en 23, 24 Aar ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde faa Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde saa: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i saadant Vejr, du kan komme til at ligge under Kakkelovnen, og din Datter kan ligge i Sengen ved Drengene. Ja, det var godt nok, og saa blev de. Lidt efter kom a hjem og var meget vaad, a havde været ude ved Nissum Danske Sagn. VI. 9 Skjel al plante tilligemed en Snes andre, og saa trængte a jo snart til at komme i Seng. Glavinds Datter trak saa af Klæderne, og han lagde sig Under Kakkelovnen, men hun kom og puttede sig ned ved mig og min Broder, og hun var klog nok til at jage sig ned imellem os, for der var jo varmest. A kom altsaa til at ligge ved Siden af hende, og da a var en 17, 18 Aar, var a en Gran fjale ved det, for a var jo mest kjcd af, hvis mine Kammerater skulde faa det at vide siden. Men der skete da ikke noget. Om Morgenen kommer Lavst op, og det var meget tidlig. Da kommer Morten Dam lige i det samme og spørger mig, om han kunde faa Arbejde i Klitten. »Jo, det kan du godt,« sagde a. Saa skulde vi jo afsted paa Arbejde i ordentlig Tid, men lige som vi skal afsted. saa siger Lavst Glavind til min Moder: »Nu skal du lige se en Kunst, inden a gaar, for det du har været saa gjæstfri imod os, Kan du komme med et /Eg.« Det kommer hun saa med, og saa vender han sig til Morten Dam og siger: »Kan du nu forvare det i din Lomme.« »Hvad skal a med Ægget?« siger han. »Jo, gjør det,« siger a, og saa putter han det ned i Lommen paa hans Udertrøje og et Par store Luf- vanter af dem med to Fingre ned ovenpaa. Lavst staar nu henne i den anden Side af Stuen med hans Trøster i Haanden, og saa tager han Laagct af den og tager en lille Indretning op, der var aflang og rund, saadan en lille Trædaase med drejet Laag snart som et stort Hoved- vandsæg, og der var ogsaa en Fod ved den. Han skruer nu Laaget fra og siger noget for sig selv, det lød snart som: ælle tælle ælle tælle! og da han nu tager Laaget helt af, saa sidder Ægget der. Morten skal nu til at fornemme i hans Lomme, og da er Ægget væk. »Nu er det Fanden gale mig væk,« siger han. A vilde jo ogsaa fornemme efter det; men væk var det, det var rigtigt nok. »Det maa være der?« siger min Moder, der stod og saa paa hele Forestillingen, men nej, det var der ikke, og vi undrede os saadan over det, for Lavst Glavind og Morten havde ikke været ved hinanden, de stod hver i sin Side af Stuen, og a kan ikke forstaa, hvordan han kunde faa Ægget af Mortens Lomme. Saa meget er vist, Lavst Glavind kunde nogle Smaakunster, og det var han jo ogsaa berygtet for. Men han var ogsaa særlig berygtet for at være god til at kurere Saar, og var jo en hel Kvaksalver, der blev søgt af mange Mennesker. Men han blev ogsaa dømt i mange Mulkter for hans Virksomhed. En Gang havde Bertel Øes Datter Ane Marie faaet en bullen Haand, og saa vilde Bertel have mig til at tage ud med hende til Glavind. A lovede at følge med, og saa kjørte vi til Holstebro. A fik spurgt op, hvor han boede, og saa listede vi os ind ad en Bagdør for ikke at gjøre Opsigt, ja, a gik ind ad en Dør, og lidt efter kom hun ind ad en anden. Lavst saa nu paa Haanden, og saa foreslog han, at vi skulde først have os en Bitter, og Pigen skulde have en med. Hun vilde ingen have og mente, at hun nok kunde taale Behandlingen alligevel. Men a snak- kede op med hende, og saa lod hun sig overtale. Nu skar han løs, og der kom en Masse. Materie ud af Haanden, men det gav Lin, og hun blev nu helt godt tilpas. Saa gjorde han hende i Stand og forbandt Haanden, og dernæst siger han til hende: »A vil raade dig til, min Pige, at du gifter dig snarest mulig, eller kommer til Mandfolk, ellers raadner du op, du er for fed, min Pige, og det onde skal ud et Sted. Du skal nu følge mit Raad. Vi kan nok faa det her kureret, men det bryder ud et andet Sted, naar du ikke gjør, som jeg siger. Men nu skal a have Haanden forseglet, inden du drager af.« Saa saa han til det igjen, og satte hans Segl for med Lak og sagde til hende: »Du maa ikke lade nogen komme til det.« Saa rejste vi hjem til Husby, og en otte Dages Tid efter var vi saa der ude igjen, og han tog saa Forbindingen af Haanden, og nu var hun kureret. Det fik han 5 Rigsdaler for og saa et Faarelaar. Siden blev hun Skjænkejomfru paa Vem Gjæstgivergaard og blev da gift med Anders Gynge, men døde i Barselseng. Hun var nu saa uhyre fed, og hendes Mand vilde drikke, men han var ogsaa godt i Stand, ja, en kan sige, han døde ligefrem af Finne. Husby S., Ulvborg H. Kristian Bro, Husby, 1910. Da Kristian Bro lige siden sin Barndom har været en Krøbling, har han ikke kunnet udrette ligefrem legemligt Arbejde, men baade han og hele hans Familie har ligget og luget i Husby Planteskole, som han i mange Aar har boet lige ved, og saa har han ogsaa gaaet og plantet i Klitterne og haft Opsigt med de andre Arbej- dere, da han nu en Gang var saa kyndig i det Arbejde, og har saa at sige ledet Ar- bejdet der ude under den egentlige Plantørs Opsigt.
Map