Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00303

Story DSnr_06_0_00303

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00303

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Fabjærg
Keywords associated with this story	røg 1 dreje 1 ønske 1 sikken 1 miste 1 kant 1 lære 1 bi 2 forundring 1 vække 1 mage 1 udtryk 1 sost 1 kreatur 1 tom 1 mar 1 gjerningsmand 1 ur 1 henvende 1 kurer 1 bræk 1 helvedes 2 satan 1 øjeblikkelig 1 testamente 1 merskumspibe 1 vogs 1 forhegse 1 saadanne 1 baa 2 stjaale 1 forhegs 1
Text of Danish publication	?303. Anders Uglkjær i Ulvborg var en klog Mand, og de hentede ham baade til syge Folk, og naar de ikke kunde faa Smør, eller naar Kreaturerne var forhegsede. Han laa gjærne der hjemme i en Stol med Benene oppe paa Bordet og røg af en lille Merskumspibe. Saa skulde hans Børn læse for ham af det gamle Testamente, og han vilde helst høre om Israeliternes Krigshistorie. Naar der saa kom noget, der vakte hans Forundring, brugte han saadanne Udtryk som: »Det var da Satans, sikke da en Helvedes Karl; nu har a Fanden bræk mig aldrig kjendt Mage!« og saa læste de videre. Jeg tjente hos ham et Halvaars Tid, saa jeg lærte ham ret godt at lejende. Til Uglkjær Mar- ked blev mit Ur stjaalet, og jeg fik det aldrig igjen. Jeg henvendte mig da til Anders om det. Han spurgte, om mit Navn stod paa det. Nej, det gjorde ikke. Ja, for havde det været der, saa skulde det have kom- met tilbage, om det saa var traadt ned i Helvedes mørkeste Afgrund. Han havde altid en tom Baas i Stalden, og den kaldte de æ døde Baas. Det Kreatur, som kom der at staa, skulde de miste. De havde en vogsen Pige i Kvisbjærg i Fabjærg, der blev saa underlig og var helt sær. Hun stod paa Hovedet i Sengen og foer omkring, og en Gang mig og min Soster vi var der inde, saa sagde hun, da hun saa os: »Store Bis og Lille Tulle, Store Bis og Lille Tulle!« Folkene maatte passe paa hende hele Tiden, og de troede jo, hun var forhegset, og hentede Anders Uglkjær. Han kom ogsaa og sagde, han kunde nok kurere hende og vise dem Gjerningsmanden, om de ønskede det, han skulde komme øjeblikkelig her i Gangen. Men de vilde dog ikke have ham at se; blot Pigen kunde blive rask, det var det, det drejede sig om. Hun kom sig ogsaa efter hans Raad. Saadan kom der mange til ham fra alle Kanter. Lærer Kristensen og Kone, Nyby. Ulvborg S., Ulvborg H.
Map