Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00327

Story DSnr_06_0_00327

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00327

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Øster-Lindet
Keywords associated with this story	banke 3 nabo 1 kold 1 middag 1 time 1 hjælpe 2 henved 1 søge 1 hulle 1 magt 1 trine 3 el 1 minde 3 pinde 1 pind 1 bor 1 fram 1 hellere 1 læge 1 straffe 1 hul 1 uafladelig 1 blinde 1 kige 1 tum 1 haard 2 raade 1 forhegs 1
Text of Danish publication	?327. A havde en lille Pige ved mig, der lied Ane Sofie, og hun var blind og havde altid været det. Saa kom der en Mirakeldoktor ind til os, der rejste omkring, og han siger: »Hvad skader den lille Pige?« Ja, a vidste det ikke, men a talte ingen Ting om deller. »Ja, hun skal hjælpes.« »Det kan du ikke,« svarer a ham. »Det skal da proberes,« siger han. Saa siger a: »Det maa vi hellere lade være, for vi har søgt syv Læger for hende, men ingen kunde hjælpe.« Om han maatte nu raade, som han vilde, siger han, saa vilde han probere det. »Det vil a ikke give mit Minde til, det staar til dig selv.« Ja, han kunde ogsaa nok staa for det. Han blev nu siddende og holdt Snak. Det var før Middag, han kom, og saa kommer vor Nabos Kone ind, og han siger til hende: »Du har megen Hjærtebanken.« Hun sagde giliks ja, og hun fik Raad for det. Tiden lakkede hen, og det var nær Aften, og Manden kom hjem. Han keg grov omkring, da han saa den fremmede Mand. Ham sagde han lige saadan til: »Du har megen Hjærteklappen, og du besvimer tit.« Det blev min Mand helt kold ved (o: han gyste ved det). »Du skal hjælpes.« »Nej, det kan du ikke.« »Jo, det kan nok være.« Han sad nu og bad saa meget uafladelig henved et Par Timer, og da stod han op og fordret et Spigerbor, og saa boret han tre Huller over vor Dør, det var den næstinderste fra Framgulvet af (æ Dørnsdør), og saa lavet han tre Pinde og båjt (bankede) dem ind i Hullerne. Lav han slog den sidste ind, da bankede det lige saa stærkt paa den anden Side af Døren, som han bankede. »Ja, du vil have Magten over mig,« siger han, »men det faar du ikke. Skal a straffe haardt?« siger han. »Ja, det giver a ingen Minde til,« siger a, »det kan du selv om.«--»Du har lidt meget for den sin Skyld, men nu straffer a haardt, den bliver syg deraf, og den skal ikke komme til at staa op mere. For du er et meget taal- modigt Menneske og har taalt meget af den.« Trine Rasmussen blev ogsaa syg den samme Nat, og hun laa endda noget, inden hun døde. Da han var ved at banke Pindene ind, vilde a have gaaet ud i Fram- gulvet og taget noget i en Kiste, men saa tager han mig i Armen og siger: »Vil du se, du bliver inde, du kunde let have kommet i Tum- mel.« Saa var det Barnet. Om det sagde han, te det kunde ikke komme sig, for det var over det tredje Led. Vi spurgte ham, om han vidste noget, og hvem der havde sagt ham det. Han sagde, at der havde slet ingen sagt ham det. A var kjed af, at Trine saadan skulde komme af Sted; men saa var a jo glad ved, te a gav ikke mit Minde til det. Det var Trine Rasmussen, der havde forhegset min Søster Ester Marie hendes Barn. Ellen Kirstine Kristensdatter Bæk, Øster-Lindet.
Map