Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00329

Story DSnr_06_0_00329

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00329

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vindblæs Rubjærg
Keywords associated with this story	underjordisk 1 ligne 1 patte 1 jage 1 tilfælde 1 alder 1 narre 1 udbryde 1 svær 1 hensigt 1 fuld 1 bringe 1 hjælpe 2 mørk 1 putte 1 liste 1 negl 1 forstå 1 fod 1 lede 1 put 1 avlskarl 1 pille 1 træde 1 flaske 2 kraft 1 uheldig 1 fedt 1 stikke 2 tur 1 uheld 1 lykke 1 familie 1 levere 1 begive 1 efterlade 1 samtidig 1 sæjje 1 skue 1 tjenestepige 1 cyprianus 1 værk 1 hyrdedreng 1 læse 1 slide 1 slagel 1 sluge 2 vendsyssel 1 papir 1 klokkeslæt 1 sætte 1 ualmindelig 1 seng 1 forfølge 1 ende 2 pris 1 åsse 1 hemmelig 1 henvende 1 mure 1 klippe 1 hviske 1 afdød 1 mester 1 pande 1 vide 1 boge 1 må 1 nåke 1 sejr 1 mow 1 urt 1 pulver 2 skamme 1 forlove 2 salig 1 uægte 1 søskendebarn 1 stell 1 enke 1 havedig 1 ejendom 1 enfoldig 1 vennebjærge 2 tørv 1 mønning 1 snu 1 dørtrin 1 vogs 1 naae 1 daarlig 1 kirkegaardsdige 1 dørtræ 1 vaidde 1
Text of Danish publication	?329. Der boede en Mand ude paa Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde ogsaa Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Om- gang med de Underjordiske der paa Egnen, og dem var der nok af. Saa var der ogsaa en klog Kone der i Sognet, og hun vilde prøve Kræfter med Rasmus og vilde forhegse ham. Med et Kalvehoved under Armen, som hun havde puttet en hel Del hemmelige Urter ind i, begav hun sig en sildig Nattetime hen til Rasmus's Hus, og det var hendes Hensigt at grave dether ned i hans Havedige. Kunde det nu lykkes for hende, saa han ikke opdagede det, saa var han leveret. Men da Konen kom der, stod Rasmus til Rede med en stor Slagel og tog imod hende og gjennembankede hende, og han blev ved at forfølge hende et langt Stykke hen. Han havde læst i hans Boger og havde da faaet at vide, at hun vilde komme. De gamle troede fuldt og fast, at det var saadan gaaet til. Rasmus gik altsaa af med Sejren. 1 Ian døde saa i en temmelig ung Alder og efterlod sig en halvfjollet Kone og en fjollet Patter, der lignede Moderen og var altsaa meget indskrænket. Enken fik saa en Avisbestyrer, og han blev strags efter forlovet med Datteren. Men Aftenen før de skulde have Bryllup hængte han sig ude i laden. De fik en ny Avlskarl, der saa blev forlovet med Datteren, men det var en snu Karl, og han forstod at narre dem Ejendommen fra for en urime- lig lille Pris, inden de fik Bryllup, Og da han havde faaet Papiret paa Stedet, saa viste det sig, at han havde en Kjæreste et andet Sled henne, og saa jagede han Kone og Datter ml. Saa skulde denher nye Mand forhegses, og det var gamle Johanne Mester for, hun var en Søster til den afdøde Hasmus. Hun boede i Honjlum, og saa eu Gaogi da Jørgen ikke var hjemme saadan hed Manden saa listede hun sig til at stikke tre Knappenaale ind under Dørtræet. Naar Jørgen saa gik derover, saa vilde han faa et Slagtilfælde. Men ved et Uheld kom Tjenestetosen forst til at gaa over Dørtrinet, og saa fik hun et Slag, men Jorgen gik fri. De to fjollede Kvindfolk endte siden paa Fattig- væsenet. Familien vilde nok have hjulpet dem, men de skammede dem der paa Egnen og rejste til Øst-Vendsyssel, og der blev Pigen gift, men fik det daarligt. Tjenestepigen, der fik Slagtilfældet hun hed An' Volhøw og boer nu i Vennebjærg da hun nu blev vogsen og giftefærdig, saa skulde hun jo se at blive af med det. De henvendte dem da til den kloge Kone i Vindblæs, Maren Haaning, Moderen til Pigen var med, og hun var meget enfoldig. De fik godt nok Raad, og da de saa kom hjem igjen til Gaarden, hvor Pigen tjente, saa skulde Kuren jo sættes i Værk. En Dag til et bestemt Klokkeslæt lagde Pigen sig til Sengs og klippede lidt af Neglene baade paa Hænder og Fødder. De Neglestumper blev brændt til Pulver i en Pande over Ilden, og det Pulver sammen med noget Fedt blev æltet til Piller, som Pigen slugte. Samtidig sad en Karl oppe paa Mønningen og vendte en Møn- tørv, og det skulde være, lige da hun slugte den. Det saa jeg. Men saa om Aftenen skulde Pigen lade hendes Vand i en Flaske og proppe den godt til og saa om Natten Klokken 12 bringe den op til Kirken og putte den med Urinen i ind i Kirkegaardsdiget. Saa skulde den første, der gik hen over det Sted, faa Tilfældet, og hun var selv fri. Pigen maatte tage sin Moder med paa Turen om Natten, men ingen af dem maatte jo sige noget. Det var en mørk og vaad Efteraars-Aften, og Grøfterne stod fulde af Vand. Kort før de naaede Kirkegaarden, var den gamle saa uheldig at træde ned i en Vandpyt, og hun udbryder: »Huu for Fanden, nu blywwer a mi salig syg.« »Ti stell, Mower,« hvisker Datteren, »du vidst da nåk, du måt engen Ting ha Låw å sæjj.« »De æ sku åsse sannd, no hjælper et wal endt nåwwed mæ deher Pes.« Dermed var Kuren mislykket, men de var dog henne at stikke Flasken ind. Jeg og en anden Hyrdedreng fandt den siden, vi ledte efter den i længere Tid, men fandt den omsider og var lige godt noget mistænkelige ved den. Dether skete nu i Tredserne. Pigen blev lige godt gift, og hun havde først en Del uægte Børn, men de døde allesammen paa Grund af dether Slagtilfælde, hun havde. Det er længe siden jeg har set hende, og jeg véd ikke bestemt, hvordan det gik, men saa vidt jeg véd, gik det helt godt. Hun er noget af min Familie, da hun er Datter af mit Søskendebarn (min Kusine). Det var en Murer, hun blev gift med. Lærer Severin Christensen, Skjoldborg. Rubjærg S., Vennebjærg H. og Vindblæs S., Slet H.
Map