Story DSnr_06_0_00342

Story information
ETK index	Cunning men and women and their activities / Kloge mænd og koner og deres bedrifter
Publication ID	DSnr_06_0_00342
Collection information
Associated informants and places	Informant: Kristiansen Ane Margrete Collection place: Bræsten
Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	omegn 1 sti 1 iblandt 1 skrige 1 jordemoder 1 bryde 1 rage 1 nævne 1 tie 1 svær 1 forvej 1 hjælpe 1 udrette 1 gjøre 1 løbe 1 slagte 1 opholde 1 jesu 2 korsvej 1 vers 1 lig 1 sen 1 slægt 1 slutte 2 be 1 krybe 1 brod 1 konfirmere 1 synd 1 dyrlæge 1 jeres 1 seng 1 forskjellig 1 rædsel 1 gavn 1 frygt 1 doktor 1 føje 1 december 1 hugorm 2 orden 1 synsk 1 kurere 1 erfare 1 urt 3 pagt 2 arv 2 kjobmand 1 aftægt 1 dødsleje 1 signe 1 stadighed 1 kvindelig 1 besøge 1 fødselsdag 1 slaar 1 nytaarsaft 2 maaske 1 daarlig 1 aand 2 elbo 1
Text of Danish publication	?342. Min Bedstemoder boede alene i et lille Hus nede ved Borup Skov i Tavlov Sogn. Hun havde afstaaet Gaarden og sad saa der og nød sin Aftægt. Jeg opholdt mig ellers ikke hos hende til Stadighed, men var i Besøg hos hende af og til i mine Ferier, og hun døde, lige efter at jeg var bleven konfirmeret. Vi boede den Gang i Grønnegade i Vejle og boede der i 18 Aar i det hele. Min Fader hed Hans Christian- sen og havde et daarligt Ben, saa han kunde ikke udrette saa synder- ligt, men han gik da og holdt Bankens Gaard i Orden og Kjobmand Christiansens og nogle flere. Da han saa dode, kom Bedstemoder ud til hans Begravelse. Det var d. 6te December, men saa blev hun syg Dagen efter og gik til Sengs og døde saa paa selve Nytaarsaften, 75 Aar gammel. Hun laa paa sit Dødsleje og sagde: »Vorherre skal nok give mig den bedste Fødselsdag,« og det kom ogsaa til at passe, for hun var nemlig ogsaa født paa en Nytaarsaften. Hun var ellers en gammel klog Kone og var baade Doktor og Dyrlæge og Slagter og Jordemoder. Naar der var en Kone i den Omegn, der skulde have en lille, saa blev hun hentet. Hun havde mange forskjellige Urter, som hun kurerede med, og de kom milevidt fra for at blive hjulpen af hende. De Urter var der ingen andre, der kom til, og dem gik hun selv og samlede ind, og nogle af dem satte hun saa paa Brændevin. Hun havde ogsaa en Urt groende i hendes Have, som hun brugte af, men jeg ved ikke. hvad den kaldes. Hun sagde til mig, at der skulde helst en mandlig Person til at tage Klogskaben i Arv efter hende, da, der kunde nok en kvindelig af Slægten tage det op, men fra den Dag kunde hun saa ikke selv mere. Hun talte ogsaa om, at jeg skulde tage det i Arv, men jeg var vel ung den Gang, og jeg brod mig heller ikke om det, ellers kunde jeg vel nok have lært det. Hun kunde nu ogsaa binde Hugorme. Det erfarede jeg en Gang, da jeg var nede hos hende, og vi skulde hen til Væveren. Vi gik igjennem en Skov, og saa kom der en Hugorm kry- bende imod os hen ad Stien. Jeg var løbende i Forvejen og opdagede den først. Men da jeg nu altid har haft en svær Frygt for alt, hvad der kryber hen ad Jorden, saa gav jeg mig til at skrige højt. Saa siger hun, da hun ser den: »Ak, er det noget at bryde sig om, gaa du bare, den skal aldrig røre dig.« Saa hørte jeg, at hun sagde noget til den, og iblandt andet hørte jeg, at hun nævnede Jesu Navn. Vi gik saa videre, men da hun var kommen lidt længere hen, saa vendte hun sig igjen om imod den, og maaske hun da har ladet løse op for den igjen og ladet den løbe, men det ved jeg nu ikke. Hun sad en Mørkningsaften og fortalte mig, at de i den gamle Tid kunde gaa ud til en Korsvej paa Midsommers-Aften og der slutte Pagt med den gode Aand, men de kunde da ogsaa slutte Pagt med den onde Aand. Der skulde saa siges et Vers, men jeg hørte hende ikke sige mere end de to første Linier, der lød saadan: Her sidder jeg paa en Rage, jeg vil min Herre og Gud forsage. Saa blev jeg saa fuld af Rædsel og vilde ikke høre mere. »Aa, Bedste, ti dog stille,« raabte jeg, »jeg vil ikke høre mere af det.« Saa tav hun ogsaa, men saa føjede hun til: »A gjør kun, hvad der kan gjøres i Jesu Navn, og hvad der er til Gavn.« Det mente hun da ikke, der var noget ulovligt i. Hun kunde ogsaa signe og stille Blod og var synsk. Det havde jeg flere Exempler paa. Min Moder var jo hendes Datter, og den sidste Gang hun besøgte os i Vejle, det var jo til min Faders Begravelse, men den næstsidste Gang, da laa hun om Natten ved en gammel Enke, der boede neden under os. Om Morgenen sagde hun saa til min Moder: »Marie, her vil snart komme to Lig ud af Huset, det ene kommer ud af Døren, og det andet kommer ud af jeres Lejlighed, og for at faa det ud slaar de Vinduesposten ud.« Det viste sig nu at blive Fader, der kom ud af Vinduet, og hendes eget Lig det var det andet, for da hun saa kort efter kom ud til min Faders Begravelse, saa var det jo, hun blev syg. Hun hed Ane Katrine Jakobsdatter. Tavlov S., Elbo H. Ane Margrete Kristiansen, Bræsten.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers