Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00540

Story DSnr_06_0_00540

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00540

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sindbjærg
Keywords associated with this story	besætning 1 nabo 2 skabe 1 malke 2 bjælke 2 gribe 1 sikker 1 ilav 1 grise 1 fæl 1 grim 1 stikke 1 uheld 1 flytte 2 kostald 1 naturlig 1 foged 1 mælk 1 hemmelig 1 grævning 1 nød 1 tøjre 1 vidne 1 østlig 1 nøje 1 steffens 1 østen 1 heg 1 hegse 1 hegs 1
Text of Danish publication	?540. Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gaard, hvor der for nogle Aar siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 Aar, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo ikke, om han har gjort noget for det, men han var ogsaa en grim en og fik ogsaa Skyld for at kunne gjøre ondt. Han hed for Resten Kristen Steffensen og havde en Nabo, der flyt der- fra alene for hans Skyld. Naboen havde nemlig altid Uheld med hans Besætning, hans Køer blev trepattede, og hans Grise døde o. s. v. Nu er det et Par Aar siden, han flyt derfra. Saa var det Karen Kyed vi skulde høre lidt mere om. Hun kunde skabe sig til en Hare, og derfor kunde de ikke skyde hende. Hendes Øjne de var lige saa røde som Blod, og hun saa helt fæl ud. En Dag kom der en Kone fra Ølholm Huse, der hed Mett' Stoffers, og vilde besøge hende. Da sad hun netop og malkede ude i Kostalden. Ligesom Mett Stoffers saa trøj ind ad Nødsdøren, saa springer Karen op og griber en Kniv, der sad oppe ved Bjælken, og hug den ned i Grævningen, idet hun sagde: »Saa håer a et nøj få de.« Mette kunde jo saa forstaa, hun lige havde været ved at skulle malke en af deres Nabos Køer, men der maatte jo ingen være til Stede, ilav hun malkede, saadan noget skal jo gaa hemmeligt for sig og uden Vidner, og da nu Mette kom, saa var det hele forspildt. Folk troede nu sikkert om hende, hun kunde sidde hjemme i hendes eget Nøds og malke deres Køer ved at stikke en Kniv i Bjælken. En Mand, der hed Jens Foged, Danske Sagn. VI. 15 var ogsaa Nabo til Hegsen, han boede nordvest for, og naar hans Køer stod tøjrede ved den østlige Side af hans Mark, altsaa henne ved Skjellet ind imod Karen Kyeds Mark, saa var der en Ko, han aldrig kunde faa Mælk af. Men var den Ko derimod henne til Vester paa Marken, saa gav den sin naturlige Mælk. Det var dog kun den ene Ko, hun saadan kunde tage Mælken af. Jens Knudsen, Ørum Mark. Sindbjærg S., Nørvang H.
Map