Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00558

Story DSnr_06_0_00558

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00558

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	styrte 1 malke 1 bjælke 1 spaseret 1 nævne 1 oldemoder 1 skjæppe 1 bymand 1 folk 1 jesu 1 kristi 1 rar 1 gjentage 1 udmærke 1 rose 1 bage 1 tigge 1 vælling 2 glemme 1 oldefader 1 jomfru 2 pinde 1 meddele 1 barndom 1 uagtet 1 herom 1 befale 2 slot 3 boghvede 2 vished 1 dene 1 do 1 gjor 1 ovennævnt 1 hvede 1 særdeles 1 fattighus 1 almue 1 indlade 1 graum 1 heg 1 hegse 1 nabogaard 1
Text of Danish publication	?558. »Jomfruen paa Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene, da hun endnu kun var 10 Aar gammel. En Dag, da Bennets havde bagt, lagde de bag efter 2 Skjæpper Bog- hvede i Ovnen til Tørring, men da de atter vilde tage Boghveden ud, var den borte. Ved Undersøgelsen herom viste det sig, at Karen, der havde en Oldemoder henne i Hylderslev, som var en led Hegs, havde taget Boghveden og givet til Oldemoderen for at lære at hegse, og havde hun denne Gang lært at malke andre Folks Køer. Bennet hentede nu to Bymænd, der skulde se paa, hvordan hun bar sig ad med det. Karen satte da to Pinde op i Bjælken, og nu nævnede man hende Nabo- mandens graa Ko som den, hun skulde malke. Det gik nu flinkt, indtil Koen ingen Mælk mere havde, da vilde Karen holde op, men Bymæn- dene, som vilde have Vished i Sagen, befalede hende at blive ved. »Hvis jeg gjor det, kommer Blodet,« sagde Karen. De befalede hende des uagtet at blive ved. »Men saa døer Koen,« indvendte hun. Da de gjentog Befalingen, malkede hun dog videre, og omsider styrtede ogsaa Koen inde i Nabogaarden. Karen blev nu omlært og omdøbt, men hun glemte ikke sine Kunster alligevel. Da hun blev ældre, kom hun i Fattighuset i Janderup. Almuen som spotvis kalder dette for Slottet, lod nu ogsaa Spotten gaa over paa hende og kaldte hende Jomfruen paa Slottet. Som Almisselemmer gjør, gik hun nu med Mælkepotten og tiggede Mælk. Hun kunde da gaa rolig og passe sin Strikkestrømpe, medens Mælkepotten nok saa net spaserede foran hende . . . Da Jens Sørensen var en 7, 8 Aar, var Karen meget gammel. Han kan huske, at hun en Gang kom ind til hans Fader, just som Hus- folkene sad og spiste Vælling. Karen roste den rare Vælling, og Jens's Fader siger da: »Kom saa hen og faa noget af den i Jesu Kristi Navn.« Dette kunde Karen imidlertid ikke indlade sig paa, men da Konen sagde: »Kom dog for Fanden og faa noget af Vællingen«, kunde hun dygtig spise. ... H. M. Iversen. Janderup S., V. Horne H.