Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00568

Story DSnr_06_0_00568

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00568

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hjørring
Keywords associated with this story	dag 1 rig 3 herfra 2 skjælde 1 træffe 1 øge 1 liste 2 smut 1 ske 1 fly 1 miste 3 skyde 1 prygle 1 husbond 2 uheld 1 klage 1 smule 2 klat 1 sagtens 1 ærgerlig 1 tænke 1 forholde 1 haar 2 slem 1 fordærv 1 vag 2 tilbyde 1 hævn 1 kohus 1 ligefrem 1 skjøn 1 alvorlig 1 gaarde 1 saadant 1 saare 1 heg 1 laag 1 maade 1 daarlig 2 velstaae 1 aab 1 smaat 2
Text of Danish publication	?568. Der var to Gaarde, der laa tæt op ad hinanden. Paa det ene Sted var det saadan bovne Folk, men for de andre var det saa smaat og saa daarligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid saadant Uheld. Saa havde de fattige Folk en Tjeneste- karl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at vide, hvad han havde i Sinde, men han rejste da. Men han gaar ikke svar langt, for han gaar ind til de rige Folk, der stod dem saa vel. Da han kommer nu derind, saa begynder han at klage sig, lige saa saare han er kommen ind ad Døren, han var da saa vag og saa daarlig, hans Husbond havde slaaet ham fordærvet, og saa spørger han jo, om han kunde ikke faa Lov til at være der i Nat, det andet Sted var det ikke til at holde ud at være. Jo, der var ingen Ting i Vejen, han kunde godt være der, og de var saa venlige og skjønne ved ham og tilbød ham, han maatte være der saa længe, som han vilde, indtil han var kommen sig. Men det gik smaat for ham med at komme sig, han blev ved at være saa vag til at gaa af alle de Prygl, han havde faaet. Saa træffer det hverken værre eller bedre end en Dag, de andre var ude at arbejde, og der var ingen andre end han og Konen inde, saa siger hun: »A skulde have været et bitte Smut ad Byen, du kan vel nok være ene hjemme i det Lag og sidde her ved Kakkelovnen.« Det var nu gjærne hans Plads, naar han var oppe. »Aahaja,« siger han, det kunde han da nok, han havde jo ikke noget at se efter og kunde da sagtens sidde der. Men saa snart hun var ude og af Vejen, saa rejser han sig og efterser alting, og han kom da ogsaa ind i deres Mælkekam- mer. Der stod en Del Smørfjerdinger, og der er en af dem, der er aaben. Da han skyder Laaget til Side, saa bliver han helt forskrækket, for der sidder en stor Tusse inde i den, og den giver det ene Gulp efter det andet og gulper da den ene Klat Smør op efter den anden, og paa den Maade blev der mere og mere Smør i Fjerdingen. Ja, nu har a set nok, tænker han, og han gaar ind igjen og sætter sig paa hans Plads og forholdt sig rolig og lod sig ikke forstaa med nogen Ting, da Konen kommer hjem. Saa spørger hun om, hvordan han har haft det. Ja, han havde haft det saa meget godt, men han tænkte ved sig selv: Det var nok det bedste at komme herfra igjen, for her havde han set nok. Saa begynder han en Dags Tid efter at snakke med Konen om, om hun kunde ikke hjælpe ham at faa Hævn over den anden Mand, for ham var han saa ærgerlig paa. Saa siger hun: Jo, det kunde hun godt. Naar det nu blev Aften, og han vidste, de sad inde allesammen, saa kunde han vel liste sig ind hos den fattige Mand og faa en lille Smule Haar af en af hans bedste Køer og komme ind til hende med. Ja, det kunde han jo sagt. Men hvad sker? Han gaar saa ind i den rige Mands eget Kohus og tager nogle Haar af den bedste af deres Køer og kommer og flyer hende, og det var jo alt sammen saa meget godt. Men saa siden de var komne i Seng, saa lister han af og ind til hans gamle Husbond. De vidste jo ikke andet paa den rige Mand hans Gaard, end han var gaaet i Seng som ellers, men om Morgenen, siden de kommer op, da ligger deres bedste Ko ude i Stalden og er død, og det andet Sted var de ogsaa oppe og kunde se, hvordan de slæbte Koen ud. Saa gaar den fattige Mand derhen og skjælder Konen alvorlig ud og siger ligefrem til hende, at hun var en Hegs og var Skyld i alt det, de havde mistet, for nu havde Karlen jo fortalt ham det hele. Efter den Tid mistede den fattige Mand ikke mere noget og blev til en velstaaende Mand; men de andre de blev saa fattige. Mette Marie Nørgaard, Hjørring. (Hjørring).
Map