Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00580

Story DSnr_06_0_00580

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00580

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Uggerby Asdal
Keywords associated with this story	trække 1 stritte 1 akkurat 1 hilse 1 hit 1 tabe 1 løverdag 1 stejlbjærge 1 søge 1 møde 1 foder 1 ven 1 næse 1 forlegenhed 1 danne 1 læse 1 gods 1 vare 1 hingst 4 ihvor 1 kjærn 6 kjærne 6 sortbroget 1 fløde 1 grøn 2 strandfoged 1 vennebjærge 1 kjærnet 3 slaar 1 saadant 2 efteraar 1 laane 1
Text of Danish publication	?580. Det var det Aar, a gik til Præst, da bliver det galt i Gaarden Stejlbjærg, saadan om Efteraaret efter at Køerne var bunden ind. De kunde ikke faa Smør, og saa troede de jo, det skyldtes Foderet. Der var ikke saa lidt Mælk, men der kunde aldrig blive Smør, ihvor længe de kjærnede, og til sidst stod det helt som ud af Kjærnen, naar de havde kjærnet allerlængst, det strittede helt ud omkring paa Gulvet. Det var jo et slemt Tab. Men saa hit Moder paa at laane en fremmed Kjærne at kjærne i. Første Gang der blev kjærnet i den, blev der lige strags Smør. Saa var der en Pige, som tjente der, hun sagde: »Der er Fejl ved dether, det gaar ikke rigtig til.« Hun vilde saa, de skulde søge en klog Mand, men det vilde min'Fader ikke, han troede ikke paa saa- danne Kunster. Nok er det, Pigen blev ved med det og sagde, at naar Præsten i Tværsted havde haft en klog Mand henne at se til hans Kjærne, saa kunde de vel ogsaa. Omsider kommer der da Bud til den kloge Mand det var Niels Grøn fra Uggerby, og han kommer. Han læser over Kjærnen og slaar nogle Kors og gjør en hel Del, og det skulde da hjælpe. Første Gang de nu kjærnede, saa vared det kun et Øjeblik, saa var der strags Smør, men anden Gang, der skulde kjærnes, saa varer det vel saa længe som den første Gang, og tredje Gang, de kjærnede, da var det det samme igjen, der var ingen Smør at faa. Naa, saa kom der atter Bud til Niels Grøn, og han kommer, og det gaar kort at sige akkurat lige saadant. Saa siger han: »Bliver det nu galt igjen, saa kan det ikke hjælpe, I kommer til mig, enten er de mig for kloge, der er Skyld til det, eller ogsaa er de jer for nær.« Saa stod det hen noget, og der blev gjort mange Smaakunster, og der blev gjøglet noget med det, saadan blev der en Gang glødet tre Synaale og kom i Kjærnen. Men ingen Ting hjalp. Fader var grumme kjed af det, for det var jo en stor Skade. Saa var det en Løverdag, han var i Hjørring, og da er der jo gjærne mange Folk. Da møder han paa Gaden en god gammel Ven, der hed Kræn Hejlesen, han var Strandfoged oppe i Tornby, og de havde haft meget til sammels. De hilser til hinanden, og saa siger Fader: »Du har altid saa mange gode Raad og ved saa meget, sig mig et Raad til, vi kan faa Smør.« Han svarer og siger: »I kan nok faa Smør, naar I vil have det.« »Hvordan kan du staa her og sige det,« siger min Fader; og han vilde da vide, hvordan det kunde gaa til. De havde en stor uskaaren sortbroget Hingst, og det vidste Kræn Hejlesen. »Du kan lade Hingsten trække op til Døren,« siger han. »Da skal den da vel ikke kjærne Smør,« siger min Fader. »Nej, men naar I har faaet Fløden i Kjærnen, saa skal den hen og sætte Næsen i Kjærnen og rue derned i, det skal nok hjælpe,« og han vilde sætte hans Gods og hans Jord paa, det skulde hjælpe, og det var nok med at gjøre det én Gang for hele Vinteren. Det blev saa gjort, men hjalp kun de to første Gange, saa var det galt igjen den tredje.» Da kan vi trække Hingsten op til Døren, hver Gang vi kjærner,« siger Fader, »det er jo kun en bitte Ting.« Det blev saa gjort, og nu fik de Smør hele Vinteren. Næste Vinter gik det lige saadant, men saa blev Gaarden solgt. Vi troede jo, det var skidte Folk, der havde Skyld i det, men de var os vel nær, de kom vel til os hver Dag. Der var et Sted eller to til, de var ogsaa i Forlegenhed med det samme, og der blev Hingsten ogsaa trukken hen, Og det hjalp. Mette Marie Nørgaard, Hjørring. Asdal S., Vennebjærg H.
Map