Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00593

Story DSnr_06_0_00593

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00593

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bindeballe Randbøl Vork
Keywords associated with this story	dyne 1 forbyde 1 træffe 1 formelig 1 forgjæve 1 sky 1 miste 1 jer 1 rive 2 svare 1 bøsse 1 krybe 1 flytte 1 hellere 1 ende 2 søndag 1 orden 1 ulv 4 forben 1 sørge 1 løn 1 malør 1 ligefrem 1 aar 1 folkens 1 faar 2 maatte 1
Text of Danish publication	?593. Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden paa Ulvene. Den Gang var Ulvene jo saa slemme her. Naar to af dem kom efter et Faar, saa kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og saa kunde de formelig rive det tværs over. Denher Karl gik paa Jagt om Søndagen, og saa kommer han ud til Drengen, der gik ved Faarene, og siger til ham: »Ja, nu kan du godt følge med mig.« »Det kan a ikke,« siger Drengen, »a er jo sat til at passe Faarene, og Ulven vil komme efter dem.« »Nej, a skal nok sørge for det,« siger Karlen, og saa fulgte han ogsaa med, og de kom heller ikke noget til. En anden Gang saa Drengen, Ulvene var efter dem, og de kunde ligefrem rive dem over Ende, men de kunde ikke tage dem alligevel. Drengen laa om Natten ved Karlen i en Sidestue, og han hørte da, der kunde blive saa- dan en Malør der inde, og alt Skramleriet blev flyt fra den ene Side af Stuen til den anden. Saa siger Karlen: »Kristen, se op.« Men han saa ikke op, han krøb længere ned under Dynen. Da det blev Dag, vilde han se op, men da var der ingen Ting. Den samme Karl kom fra hans Tjeneste i Utide, og saa vilde Peder Kristensen ikke betale ham den Løn, han kunde tilkomme. Der blev saa en Ko syg for dem, og den døde. Saa siger Kristen til hans Fader, da han nu kj endte Karlen: »Du maa hellere gjøre det af med den Karl, for ellers bliver alle Køerne syge, og det kan gaa saadan, vi kan miste dem allesammen.« Der blev saa vist sendt Bud efter Karlen, og han fik, hvad ham kunde tilkomme, og alt kom i Orden. Saa kom Karlen over til Spjarup. En Dag stod han og saa ud af Ladelugen, og da saa han nogle Mænd oppe fra Vork, der gik og vilde paa Jagt. »Da kan a forbyde jer at skyde i Aften,« siger han, og saa kunde de ikke ramme noget, de skød flere Gange forgjæves. Endelig kom de i Tanker om, at de kunde ikke. Siden kom Karlen og Kristen til at snakke sammen, og saa fortalte Karlen, hvordan han havde gjort ved Mændene. Der gik saa et Aars Tid hen, da træffer Kristen de samme Mænd, og saa spørger han dem: »Hvordan gik det med jer Sky den den Aften, I var paa Jagt, hør, Folkens, har jere Bøsser ikke været gale?« »Ja, hvordan kan du snakke om det? Hvad ved du om vor Jagt?« Han slog det nu hen og vilde ikke svare videre paa det, men saa bekj endte de, at de havde maattet have Bøsserne fra hinanden og Laasene ad Ovnen for at glødes ud, inden de kunde skyde igjen. Kristen Pedersen blev nogle og halvfems, inden han døde. Randbol S., Torrild H. Niels Zakariassen, Bindeballe Mark.
Map