Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00656

Story DSnr_06_0_00656

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00656

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Alslev Åstrup
Keywords associated with this story	bryst 1 patte 3 mistanke 1 bryde 1 eftermiddag 1 værdig 1 garn 1 kjælling 2 ræd 2 læg 1 løbe 1 afsted 1 ten 1 kone 1 ønske 1 uld 2 barsel 2 tigge 3 tale 1 skikkelig 1 kjør 1 fordærv 1 skads 1 godhed 1 kaffe 2 fattighus 2 teglværk 1 verden 1 pun 1 stifmoder 1 faa 2 kursmed 1
Text of Danish publication	?656. Min forste Kones Stifmoder hun boede paa Tranegaard i Tofttues. Saa gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garn- mol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Aastrup Fattighus i Brøndum Sogn. Saa siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du gaar med.« Dertil svarer vor Moder, saadan kaldte a hende: »Ja, det skal Vorherre nok sige mig, naar den Tid kommer.« 1 ten Gang hun saa havde gjort Barsel, vilde Barnet ikke patte. De fik saa Mistanke til denher Kone, for hun havde Ord for at kunne gjøre noget, og saa siger vor Faaer: »Hvad skal vi gjøre ved det? Hun maa kunne gjøre det godt igjen, naar hun har gjort det galt.« Han siger saa til Karlen, han skal spænde for og kjore hen efter hende. Da han kommer til Fattighuset, er hun jo ude at tigge igjen; men de andre i Huset lovede at sige det til hende. Saa kom hun ogsaa til Tranegaard tæt til Aften og var saa fuld, hun kunde knap stegle afsted, for de gav hende jo Kaffe og Puns, hvor hun kom, da de var bange for hende. Saa skal hun ogsaa have Kaffe her, og det er jo Aften. Da hun har faaet det, saa siger hun: »A skal hen og ligge lidt, saa faar I at tale til mig, hvis det bliver galt.« Da hun har ligget noget, saa tager Barnet saadan til at grade, at det nær havde skreget sig fordærvet. De taler nu til hende, og hun kommer og sætter sig ved Bordet. Vor Faaer siger saa lige saa bestemt: »Dersom du kan gjøre noget, saa gjør det nu, for nu er det monsæl ved æ Tid.« »Læg den saa til Patten,« siger hun Kjællingen, og det gjorde han, og nu tog den ved den. Men den anden Patte kom den aldrig til at tage, den vilde blot tage den, som Manden lagde den til, da Kjællingen sagde det, saa den blev opdræjen ved ét Bryst. Lav han skulde saa kjøre hende hjem, sagde hun, te hun vilde omkring i Alslev og tigge Uld, nu hun var kommen der. Hun kommer og af Sted Dagen efter, men kommer fuld igjen hen paa Eftermiddagen. Han kommer saa til Kjøren med hende, nu skulde hun jo hjem til Aastrup. Men lav han kommer nu nær til Alslev Bro, da ser han en fuld Mand gaa og dingle for ved dem. »Den Mand, der gaar,« siger han, »har faaet skikkelig meget.« »Bryd dig ikke om det, Kristenlil,« siger hun. Manden kommer først over Broen, men saa falder han om i Landevejsgrøften og bliver liggende. Hestene bliver rædde, da de kommer derhen og havde nær løben for ham, men det mærkeligste var, at der var slet ingen Ting at se. Lav han saa skulde hjem ad, vilde han ikke kjøre den Vej og kjorte da ad Alslev Mølle. Lige ved Toftnæs By var der et Teglværk ved en Gaard, og der bliver Hestene rædde, saa han kunde ikke holde dem. Han skulde jo over Landevejen for at komme ud allervestligst i Toftnæs, hvor han boede, og der var det først, han fik Hold paa dem. Dether sad en gammel tro- værdig Mand og fortalte Præsten i Alslev netop den Aften, a havde Bryllup, a kan saa tydelig huske det. Hans Kursmed, Sneum. Alslev S., Skads H.
Map