Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00664

Story DSnr_06_0_00664

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00664

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Højrup Stepping
Keywords associated with this story	patte 2 stille 1 malke 4 sand 3 røg 3 smed 2 slagte 1 kvie 3 knappe 1 ilde 1 strøg 2 slægt 1 nægte 1 stikke 1 steffen 1 ulykke 2 sætte 1 mælk 2 ælling 1 ang 1 forbande 1 elendig 1 øjeblikkelig 1
Text of Danish publication	?664. I Højrup, Stepping Sogn, var der for godt 100 Aar siden en gammel Kone, de kaldte Maren Smeds, og hun gjorde mange Ulykker hos Folk, men det var altid paa deres Kreaturer. Saa var der en Mand, der hed Steffen Hansen, hans Slægt er da for Resten til endnu, han kunde ingen unge Heste have, de døde allesammen. Saa gik han jo naturligvis ogsaa til en klog Mand, og han sagde saa: Naar der nu døde en Hest til, saa skulde han tage Lungerne og stikke fuld af Knappe- naale og saa hænge dem op i Skorstenen i Røg, saa skulde den nok ind- finde sig, der havde gjort det, naar Lungerne havde hængt der noget, for ligesom de tæredes i Røgen, saadan vilde ogsaa Skademanden tæres hen. Det blev nu stilt an, og saa kom Maren Smeds og var saa elendig og led saa ilde, og hun siger: »Aa lille Staf en tag endelig det ned af Røgen, æ kan ikke holde det ud længere.« »Aa, den forbandede Kj ælling,« siger Staf en, »nej, du har gjort mig Ulykker nok, nej, æ tager dem ikke ned.« Saa maatte hun gaa med det, og kort efter døde hun. Hendes Datter levede endnu, da jeg var ung Pige. Hun hed Ane Katrine Sands, og hende var vi ogsaa saa angest for, saa naar hun kom efter Mælk, saa turde vi ikke nægte hende det. Naar Steffens Søn, som den Gang var Mand, skulde kjøre til Haderslev og saa mødte Ane Katrine Sands, saa vendte han og kjørte tilbage. Vi havde en Kvie, der hjemme, der kjælvede, men det viste sig, den kunde ikke give Mælk med mere end én Patte; og saa skulde den signes øjeblikkelig, og vi fik jo Bud efter Ane Katrine Sands. Hun kom ogsaa, og saa skulde Mælken sættes væk. Hun malkede saa Kvien, og hun malkede kun den ene Gang. Idet hun malkede, saa strøg hun hen over Patterne, og mim- rede med Munden, som om hun sagde noget for sig selv, og saa malkede hun igjen og strøg og mimrede, og saadan gjorde hun tre Gange. Saa gik Mælken væk, og vi mærkede ikke til mere. Hun bød saa mig til, hun vilde lære mig det, men jeg vilde ikke. Kvien blev nu fedet og slagtet. Marie Katrine Lavridsen, Hejls. Stepping S., Haderslev Øster A.
Map