Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00667

Story DSnr_06_0_00667

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00667

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sindbjærg Give
Keywords associated with this story	nabo 1 sne 1 tilfælde 1 pege 1 skovl 1 mening 1 fejle 1 skovle 1 opleve 1 simpel 1 klogskab 1 dyrlæge 1 ders 1 føje 2 rigtignok 1 nød 1 blik 1 foregive 1 aar 1 saadant 1 laase 1 laane 4 daarlig 1
Text of Danish publication	?667. Det var i en Gaard i Ørum Vestermark og vest for Ribevejen ja, a kan jo lige saa godt sige det det var i vor Gaard her, som vi nu sidder i, der blev Køerne daarlige, og deres Yver blev saa daar- lige. Om Aftenen fejlede de ikke noget, men om Morgenen var de helt gale. De blev ikke ringe paa én Gang allesammen, men saa var det én Ko og saa en anden, der blev simpel. De var snart ikke til at malke. Naar en kerte sig, saa begyndte en anden, og vi søgte jo Dyrlæge, men det hjalp ikke, og han sagde, han havde aldrig oplevet saadant et Tilfælde. En kunde næsten tænke noget, føjede han til, men saa sagde han heller ikke mere. Vi blev til sidst kjede af det, og saa søgte vi hen til Søren Silleslhule i Give. Ja, han var rigtignok død den Gang, men hans Sønnekone kunde ogsaa noget Klogskab, det havde hun jo lært af den gamle, og saa sagde hun os noget Raad. Hun sagde ogsaa, at naar vi kom hjem, saa skulde vi sidde oppe om Natten, for der vilde komme en og gaa ind i æ Nøds, men der maatte han jo ikke komme ind. Den Gang vi kom saa hjem, laasede vi Nødsdøren ind- vendig, saa ingen kunde komme ind, og saa gik vi i Seng. Det, Konen i Give havde givet os til Køerne, det gav vi dem jo først ind. Den, der vilde komme, han vilde jo laane noget af os, det havde Konen sagt, og hun føjede jo til, at den første, der kom og vilde laane noget, det var den, der havde gjort Fortræd. Men vi maatte jo ikke laane den noget. Der kom nu ogsaa en, og det var Karen Kyeds Sønnesøn An- ders. Det var netop ham eller hans Fader, vi troede til det. Han vilde laane en Skovl at kaste Sne med. Det var der nu ingen Mening i, da det var uden for vor egen Gaard, han sagde, han vilde kaste, og han foregav ogsaa, det var for at skaane de Ørummer for at komme her- over og kaste. A gav ham Skovlen, men maatte jo ikke have gjort det, a skulde jo have husket paa, hvad den kloge Kone havde sagt, men a tænkte ikke paa det lige i Tiden. »Aa, det var galt,« sagde a saa et Øje- blik efter. Det hørte dog op med Køerne lige kort efter, og saa fik vi da ogsaa at vide, hvem det var. Han døde nu for Resten et Aars Tid efter. Det var nogle slemme Naboer, vi den Gang havde. Der kan De se, hvor det var, de boede. (Dermed pegte han hen efter Gaarden, som laa lidt derfra). Jens Knudsen, Ørum Mark. Sindbjærg S., Nørvang H.
Map