Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00704

Story DSnr_06_0_00704

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00704

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Skamby
Keywords associated with this story	ligne 1 skrækkelig 1 gifte 1 rad 1 pose 1 middel 1 mærkelig 1 søskende 1 tage 1 fald 1 hage 1 volde 1 lam 1 farbroder 1 krig 1 klar 1 mangle 1 bestå 1 gjemt 1 minde 2 gryde 1 begyndelse 1 hoveri 1 skam 1 krop 1 gris 1 give 2 spade 2 erklære 2 forskjellig 1 betingelse 1 mislykkes 1 hustru 1 pine 2 kjærn 1 egn 1 bom 1 torsdag 1 jysk 1 bestemmelse 1 kohus 1 elendig 1 saddel 2 seddel 1 fornøje 1 gartner 1 pintse 1 flyverøn 1 laane 1 laante 2 dørtræ 1 forhegs 1
Text of Danish publication	?704. Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var for- lovede i 9 Aar, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var ogsaa misundelige paa min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent Præsten i Skamby for Kusk, og da der saa i det samme skulde tages Bestemmelse om at overtage den gamle Fæstegaard i Skamby, hvor min Bedstefader boede, saa erklærede alle de andre Søskende, at de vilde ikke have den; og saa maatte Fader til det. Bedstefader kaldte alle Børnene sammen, og spurgte dem til og Fader sidst. Han erklærede saa, at han ikke vilde overtage den paa andre Betingelser, end at de alle gav deres Minde til Giftermaalet. Det gjorde de saa, og Fader og Moder blev gift. Moder var stovt og selvstændig, og da der aldrig havde været Hoveri i hendes Egn, saa lignede hun ikke de Folk, hun nu kom til at bo imellem. I Begyndelsen var det saa mærkeligt med, at alting mislykkedes for dem. Det ene efter det andet af Kreaturerne døde for dem. Næste Aar slog det om til, at alt, hvad der blev født i Gaarden, det blev Misfoster. Grisene blev født med store Blodposer under Hagen, Lammene manglede Ben, og Kyllingerne var helt vanskabte. De kunde heller ikke kjærne Smør. Nu var de jo helt elendige over det, men blev da til sidst klar over, at det hele maatte være forhegset. Moder vilde først ikke tro det, men gav til sidst sit Minde til, at der blev hentet en klog Mand. Han hed Store Jørgen og var fra et af Nabosognene. Saa kom han og gik rundt og saa paa det hele, og saa gav han dem ogsaa nogle Sager, der skulde hjælpe dem til at faa Smør. Noget af det skulde gives Køerne, og noget kom i en Pose, der blev gravet ned under Dørtræet ud til Kohuset. Midlet skulde gives dem ind tre Torsdage i Rad og bestod af en halv Snes forskjellige Ting: Fennikelrod og Flyverøn, Livstræ og Seven- bom o. s. v. Min Moder gjemte Seddelen med Opskriften i mange Aar, men smed den væk omsider. Det Raad hjalp. Nu saa den kloge Mand jo alting efter, og han sagde saa, at det var Misundelse, der var Skyld i alt det, og han kunde ogsaa sige dem, hvem der var Skyld i det, i Fald de vilde vide det. Det vilde de ikke, men hvis han kunde hjælpe dem, saa var de godt fornøjet. Ja, han vilde nu sige dem en Ting, og det skulde de lægge Mærke til. De Folk, der var Skyld i det, de vilde komme de tre Høj helligdage og laane en eller anden Ting, som de selv- havde nok af. Det var et godt Kj endetegn for dem, og de kom ogsaa. Det var min Faders Farbroder. Hans Kone kom og laante alle tre Gange. Til Jul laante de en Gryde, til Paaske og Pintse en Saddel og en Spade, og selv havde de meget kjønnere Saddel og havde Spader nok. Tillige sagde den kloge Mand, at dem, der var Skyld i det, de vilde faa saa meget en smærtefuld Død. De Raad den kloge Mand gav dem, de hjalp, og saa gik det over, og siden var der ikke noget i Vejen. Det gik siden saadan med Konen, der voldte det, at hun fik Vabler over hele Kroppen, og hun led saa skrækkelig og rendte oppe i stor Pine. Det var, ligesom der var noget, der vilde pine hende og ikke vilde give hende Fred. Det varede ogsaa længe, inden hun døde. Skamby S., Skam H. Gartner H. Petersens Hustru, Kjærbolling.
Map