Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00746

Story DSnr_06_0_00746

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Witches and their sport / Hekse og deres idrætter
Publication ID	DSnr_06_0_00746

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tise
Keywords associated with this story	helvede 1 alvor 1 bjælke 1 jage 1 omgang 1 fornærme 1 udbryde 1 bringe 1 tunge 1 vanskelig 1 bonde 1 samle 1 volde 1 ilde 1 ansigt 1 føre 1 ven 1 behøve 1 strænge 1 fejle 1 sen 1 pusle 1 tro 1 skikke 1 tvivle 1 lejlighed 1 barndom 1 drive 2 ærgerlig 1 husly 1 sparke 1 fjerde 1 megen 1 bud 2 lette 2 bor 1 uagtet 1 bevis 1 stræbe 1 uklar 1 ende 1 lærer 1 benytte 1 skille 1 brænde 1 gjenne 1 kunst 1 fjer 1 kristendom 1 anse 1 støvle 1 do 1 kige 1 bly 1 syge 1 bekje 1 tørre 1 øjeblikkelig 1 from 1 flittig 1 almindelighed 1 dømme 1 skjøn 1 bønding 1 forhør 1 tørv 1 sprøjte 1 heftig 1 opsigt 2 undervise 1 tør 1 nør 1 graum 1 gaard 1 hegse 3 hegs 4 aarig 1
Text of Danish publication	?746. I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed ansaa dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gaa derhen, blev der budet Bønder paa Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede paa en Hjulbør eller Trækvogn, og for somme var de saa lette som Fjer at trække, men for andre var de saa tunge som Bly. Folk lagde nu Mærke til, at det var for deres Ven- ner, de var saa lette, og det bestyrkede dem jo i Troen. Men det var jo vanskeligt at faa Bevis. Endelig fik de dem da bragt op paa Junget- gaard, hvor der blev holdt Forhør over dem, men det førte ikke til noget, da de sagde, at de kj endte ikke det mindste til Hegsekunster. De lod dem lige godt blive paa Gaarden under stræng Opsigt. Hus- læreren gik hver Dag ned og læste for dem og underviste dem i den rette Kristendom. Saa skete det én Dag, at han blev uklar med den ene af dem, og saa sparkede han hende op i hendes Ansigt med hans Støvler, te Blodet sprøjtede ud af hende. Da siger den anden, te nu maatte han helst stræbe at komme derfra, for hellers vilde det gaa ham ilde. Han blev ogsaa ræd for Truselen og rendte op paa hans Kammer, der var lige oven over deres. For at han kunde have Opsigt med dem, uden at de vidste det, havde han boret et Hul i Loftet ved Siden af en Bjælke, og nu lagde han sig ned og keg efter dem. Lidt efter ser han en bitte graa Mand, der var kommen ind til dem og gik og puslede noget ved dem. Han kunde strags skjønne, at det var selve Fanden, og nu tvivlede han ikke paa, at de var Hegse. Destaaend de sad fangne der paa Gaarden, blev Manden flere Gange meget heftig syg, og saa skikkede de Bud efter Præsten, men naar han kom til Gaarden, saa fejlede Manden ikke noget. Saadan var det ogsaa en Dag, at han med et blev helt dødssyg; og der gik saa en Vogn efter Præsten, men den Dag gik hans Sygen ogsaa over, før Præsten kom. Saa skik- kede de ridende Bud imod ham, te han behøvede ikke at komme, for Manden var allerede bleven rask. Da Præsten faar Budet, bliver han lidt ærgerlig og udbryder: »Saa til Helvede!« og han vender øjeblikkelig og kjører hjem igjen, men døer kort efter, for ved de Ord havde Heg- sene faaet Magt over ham og benyttede Lejligheden til at skille ham ved Livet. Nu blev der for Alvor taget fat paa Sagen imod dem, og uagtet de intet vilde bekjende, blev de dog dømt til at brændes for deres Trolddomskunster. Baalet blev rejst paa Ravnsbakke paa Nør- gaards Mark, og der samledes mange Folk for at se paa det. Ham, der har fortalt mig det, han var den Gang en 10, 12 Aar, og han var ogsaa med. Det var gode, tørre Tørv og godt, tørt Brænde, Baalet var lavet af, men alligevel kunde de ikke faa det til at brænde. Saa sendte de Bud efter en Præst, og han sagde, te der sad en bitte Mand imellem Hegsene oppe paa Baalet, og det var ham, der voldte, te Ilden vilde ikke tage fat, og ham kunde han ikke gjenne derfra. Saa maatte de jo til at have Hegsene ned igjen og føre dem til en Gaard i Nærheden for at skaffe dem Husly til næste Dag. Men det gik dem ikke bedre den Dag. De Præster, de havde til at hjælpe dem, de kunde ikke jage den bitte Mand hen. Endelig den tredje eller fjerde Dag fik de en Præst, der var saa dreven i den sorte Kunst, te han kunde drive den bitte Mand fra dem, men han var ogsaa en af de faa, der havde gaaet den sorte Skole helt igjennem. Aldrig saa snart var den bitte Mand bleven dreven væk, før Baalet slog ud i lys Lue over det hele, og saa brændte begge Hegsene. Det var de sidste, der blev brændt her paa Egnen. Det er lige godt mange her endnu, som man siger om, at de kan hegse, og der er ogsaa mange, som er bange for at fornærme Hegsene. Fortalt mig al en gi. 80-aarig Mand. Tise S., Salling Nørre H. Opt. af J. P. Bønding, Hvidbjærg.
Map