Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_01_0_00136

Story JAH_01_0_00136

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Concerning earlier agricultural practices / Om fortidens landbrug
Publication ID	JAH_01_0_00136

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vester-Jølby
Keywords associated with this story	hoste 2 ligne 1 bryde 1 rom 1 skride 2 maj 4 skrive 1 missel 1 toppe 1 marked 1 skjæppe 2 tyk 1 gro 1 host 1 bide 1 bonde 1 glide 1 sky 1 faste 1 øre 1 tynd 2 møde 1 havre 8 ansigt 1 så 2 læ 1 dyb 1 træt 1 frakke 1 træde 1 uge 2 fryse 1 harve 2 rejse 2 lykke 1 vippe 1 si 4 skulde 1 kikke 1 lukker 1 rugen 7 bøl 1 blade 1 såe 2 øverst 1 regn 1 sår 2 røøen 2 boge 1 boghvede 8 norg 2 mæt 1 kjærne 1 hvede 1 vibe 1 høne 1 juni 1 feilberg 2 enkekone 1 tjenlig 2 skimlet 2 våre 1 blomstre 1
Text of Danish publication	?136. Nogle agerbrugsregler om kornets såning og höst- ning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grön, er flynderen skjön. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ ansigt, om det er kjönt. Mads Kr. Kristensen. Pàbøl. f. De kan ikke så æ vinterrug for tyk, om de falder end med æ lob. C. Schade. g. En kan harve, sig rug fra og havre til. Man skal harve let til rug og dybt til havre. E. T. K. h. Rugen kan gjærne drage til St. Hans marked og stede en dreng, der kan sætte toppen pa skjæppen. H. Brøchner. i. Nar man sår den sidste skjæppe, skal rugen stå i vippe. V. Lund. j. Rugen skal altid nå at komme frem med sine ags til den 28. maj. P. Jensen. k. Nar rugen skrider kort, bliver den lang. P. Christensen. l. Rugen skal have fire uger til at skri' og andre fire til at dri (dræ) og fire uger til at modnes i. Lærer Bech. m. Når der er et hul inden i rugkjærnerne, er rugen tjenlig at hoste; lader man den stå, til hullet lukker sig, bliver den overmoden. Karen Marie Rasmussen. n. Når man sætter sin hat ned imellem rugstråene og slår til vipperne, og der så kan falde tre kjærner ned i den, så må man hoste rugen. Chr. Møller, Ringive. o. 16de, 17de og 18de maj skal man især så byg. Fra I Ode til 18de maj er bygsæddage, og andre tider ma man ikke så byg, hvis det skal lykkes. Peder Skriver, Mollerup. p. En karl tjente ved en enkekone i Kjærgård i Vester- Jølby. Hun sagde til ham: Nu må du vide at så byg den 16de og 17de maj. Ja, det var sået allerede, svarede han. Hvad dag har du da sået? Han sagde så, at det var Urbanus's dag. Ja, så kan du lige så godt plöje det om, for det er en kåldag. Da skulde der blive ene agerkål. Mors. E. T. K. q. Når vi ser det förste riigags, må vi så det sidste bygkorn. p. Jensen. r. Man må ikke så byg, för sorttornen springer ud. P. Jensen. s. Vi skal så byg, når sorttornen blomstrer. P. Jensen. t. Når elmen bryder, så skal vi så byg med begge hænder. H. Hansen, ö. u. Om våren kan bygget to gange rejse til Rom og komme igjen, men rejser det tredje gang, bliver det borte. Chr. "Weiss. v. Man kan ikke sige af bygget i blade og ikke af boghveden, inden den er i lade. C. Grove. x. I år står bygget med æ læp ved øret (agset sidder ved de øverste stængelblade). M. Møller. y. Æ tolvugers dag så skal æ byg mød' ved æ lade- dör igjen. C. Schade, z. Byg skal modnes i æ råå og havre i æ låå. H. F. Feilberg. æ. Byg i si røø röjj, hawer i si grönn tröjj og bog- hvede ligesom en spraglet høøn. Lars Nielsen, Vinkel. ø. Host æ byg i si røø röjj å æ hawwer i si grönn tröjj, læ ed moes i æ råå å væjres i æ làå, så fo vi de bæjjst kuer dærø. e. T. K. a. Når frøerne kvækker, sår de havre, og det er da klogt at gjore ligesom de. M. Møller. b. Havren kan rejse til Norge tre gange, og der kan endda blive havre, men bygget kan kun gjøre rejsen én gang. (Rejsen til Norge o: fryse af.) p. Jensen. c. Når havren begynder at skride, begynder ålen at glide. H. F. Feilberg. d. Havren må hostes, når den ligner en skimlet hest. P. Jensen. e. Man skal så boget, når der er skyer oppe som en hagleret høne. Der er missel ingen bogetblåner oppe endnu, sagde en gammel mand, idet han kikkede i vejret, da en anden mand sagde, at de nok skulde til at så boghvede nu. Vinkel. f. Vi skal så boghvede den 4de juni, og den skal såes så tyndt, at et får med to lam kan gå mellem plant- erne uden at træde på dem. p. Jensen. g. Boghvede skal såes så tyndt, at der kan ligge et får med to lam imellem stilkene. P. Jensen. h. Man skal ride og så boghvede, og når der da blot kommer tre sandskorn på hvert korn, er det harvet nok. H. Bröchner. . i. Man skal så boghvede med frakken på den ene skulder, ventende på regn. j. Om boghveden siges her, at den begynder ikke at gro, inden den hører hjöwownen knærker og kokkywlingern di begynder å goler. Kristen Pedersen, Vivild. k. Når boghveden er som en skimlet hest, er den tjenlig til at hostes. Jörg. H.
Map