Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00008

Story JAH_02_0_00008

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00008

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Dallund
Keywords associated with this story	skov 1 smide 2 hjem 1 gælde 1 ladefoged 2 læs 1 bytte 2 hugge 2 vil 1 favne 1 træ 2 hoveri 1 slide 1 hvorimod 1 gods 1 hug 1 skrabe 1 snit 1 rode 1 såkaldt 1 klog 1 dernede 1 sulten 1 save 1 bark 1 omkap 1 helligdag 1 vognkjæp 1 sav 2 arbejder 1 æbleskive 1
Text of Danish publication	8. På Dallund gods var der forhen en 80 hoveri- gjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så ar- bejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store træer om og skrabe bark af, eller når de var der efter brænde. Når de så hen imod aften kjorte hjem, bød beboerne af Tågerod, Rud og egnen der omkring mændene ind at spise kløsesuppe, æbleskiver og andet, for de var jo dygtig sultne. Imens holdt læsset udenfor, og da blev alt det brænde, som la bag vognkjæp- pene, hugget og savet af, så de fik kun det halve læs at kjøre med ned til Dallund. Dette blev for galt til sidst, og så blev træerne kastede til dem, og ladefogden fulgte med. Senere blev træet endog slået i favn til dem, der skulde have det, og der kunde vel nok falde et stykke favnebrænde af på vejen, men meget kunde det da ikke blive til. Når de skulde save og hugge brænde, byttede de det imellem sig, men da gik de klogeste karle sammen og tog de mindste bytter og blev så snart færdige. De såkaldte stakarie måtte derimod save hele dagen og kunde næsten ikke få tid til at få mad. Så snart blot ladefogden vendte dem ryggen, så de deres snit til at smide de store knude- stykker ud i søen ved gården, eller de blev smidt hele ind på loftet. Opdagede han dem så ikke, ja, så blev de lig- gende til siden, og hvem havde så gjort det? men så han dem og smed dem ud igjen, så ud i søen med dem, inden han kunde nå at komme ned af loftet og atter ud til folkene. Sådan gik det med alt arbejde. De dårligste arbejdere måtte stå og slide og gjøre ende på arbejdet, hvorimod de villeste holdt helligdag, spiste og drak. Jakob Rasmussen, Stensby.
Map