Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00046

Story JAH_02_0_00046

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00046

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bande 2 middag 1 tie 1 rende 1 ladefoged 3 grine 1 davre 1 fy 1 tung 1 hugge 1 tærske 9 fejle 1 bi 2 hænge 1 tarsk 4 hver 1 slagel 3 regne 1 uår 1 boghvede 2 tu 1 plejl 3 træværk 1 fynbo 1 huggehus 2 logulv 1 tan 1 steffens 2
Text of Danish publication	46. Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det jo sådan, at når ladefogden tarsk, så skulde de og tærske, og uår han ikke tarsk, så tarsk de heller ikke. Så skulde han ind til davren, og bonderne blev i laden og kunde æde deres mad imens, om de havde noget. I den tid tager Lavst Steffensen ved ladefogdens plejlslagel og sætter den ved noget træværk i laden og knækker den der, men ikke helt over, og så hænger han plejlen hen igjen. Det så bonderne hveren. og de grinte ad det og skulde nok tie med det, for de kunde jo regne ud, at de nok vilde blive fri nu. Så kommer ladefogden tilbage. "Ja, nu skal vi til at tærske igjen", og hver tog sin plejl, og han tog hans. Men ved plejlen nu var i 1 stykker, og han tærsker, så bliver der flækker i slagelen: og så vilde bog- hveden gà ind i de spalter. Han ser til plejlen. "Hvad fejler du? tu du er jo i stykker. Ja hold, bi så lidt, jeg skal hen og gjøre mig en anden slagel." Så render han hen i huggehuset og hugger sig der en ny. men i det lag holder folkene jo op. Da han nu kommer tilbage, og de har tærsket lidt igjen, så skal han ind og spise til middag, og imens kunde de andre spise, hvad de havde. Da knækker Lavst den anden slagel. Så skal de jo til at tærske pany, og boghveden gar ind i flækkerne som forhen. "Hvad." siger han, "er den nu også i stykker! Da skal jeg," som han kunde bande, "gjore en. der kan holde, så skal jeg ad huggehuset igjen. Bi så kun lidt." Han kommer så til- bage med en grumme stor slyde og bander pa, at den skal nok holde. Den slagel beholdt han, men da han skulde holde slag med den anden, og den var for tung, blev han snart kjed af at tærske med, ug så gik det jo, som det kunde bedst siden. Povl Madsen, Gadbjærg,