Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00061

Story JAH_02_0_00061

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00061

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Bramminggård
Keywords associated with this story	himmel 1 eng 1 fadervor 1 herregård 1 middag 1 port 2 liste 1 midtvej 1 rose 1 svare 1 kant 1 tojet 1 rå 1 slippe 1 nærer 1 synd 1 forvalter 6 kyse 1 herremand 1 måned 1 jamen 1 landgilde 1
Text of Danish publication	61. Min fader boede i Gammel-Nörå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bram- minggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så vilde forvalteren jo tage dem om natten. Der var den gang tre mænd i Sønderho, som gjorde hove, og så havde forvalteren fået den ene mand hans og fået dem op til herregården inden porten, just som manden kommer og lister sig ind ad en anden port. Imens nu forvalteren er ude efter nogle flere, får han fat i dem og får dem ud af den port, der kaldes Vand porten. Der kommer så forvalteren imod ham og siger, at han skal lade dem komme ind igjen. Ja, han svarer, at han skulde da hjem og have tojet på dem, så skulde han nok komme med dem igjen. Men han kommer jo ikke, inden de skulde til hove, og så blev der ikke mere ud af det. Næste aften vilde de slippe dem lose noget nærere ved kirken, og så går de alle tre ind på kirkegården, forvalteren skulde nemlig der forbi, og når han kom, vilde de kyse ham. Han kom også, for han mente nok, at hestene nu var på en anden kant. og idet han så går forbi kirkegården, begynder de at læse höjt hver med sin rost, den ene siger: "Fadervor", den anden: "Du, som er i himmelen". Så blev forvalteren ræd og lob hans vej. han troede jo, de døde var ved at bede inde på kirkegården, og altså blev hestene ved at gå den nat. Den ene mand var fattig men ellers dygtig. Han kunde ikke godt svare hans landgilde, og så jog herremanden ham fra gården og hen til et sted, der kaldes Blæsbjærg, hvor han kun havde to køer og skulde gjøre én hovdag Først i hver måned. Så sagde nogle til herremanden, han hed Fa- britius, at det var synd, han gjorde ham. Ja, han skulde aldrig gjøre det mere. Jamen det var ikke nok, sagde de, for dersom en slog et ben i stykker på en anden og så lovede aldrig at gjøre det mere, så var han dog ikke tjent med det. Det kunde de godt sige til den herremand, for han var ellers god af sig. Hans Nielsen Nörgård, Sig.
Map