Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00066

Story JAH_02_0_00066

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00066

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Volbjærg No
Keywords associated with this story	nabo 1 bryde 1 kjende 1 missel 1 tie 1 skjorte 4 skjæppe 2 hore 2 hvortil 1 to 1 tynd 1 omtale 1 grød 2 grod 1 rose 1 mat 1 takket 1 forære 1 byde 1 lever 3 levere 1 tond 3 drikke 3 sæjje 1 skue 1 st 1 mælde 1 beholde 1 råge 1 pleje 1 sjæl 1 krus 1 slippe 2 garde 2 herskab 1 traktere 1 kun 1 tiltale 1 kue 1 sæ 2 frue 1 go 1 skipper 1 altsam 1 nænne 1 forklare 2 nulevende 1 forklaring 2 lærred 1 værtshusholder 1 hovarbejde 3 vilje 1 aflægge 1 mæje 1 bedrift 1 kow 1 bette 1 tilsige 1
Text of Danish publication	66. I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Öster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden omtale, da var det altid i forbind- else med fruens navn. En dag skulde Røde-Jens have mödt til hovarbejde pá Voldbjærg, men kom ikke. Da han nu næste dag mod te, blev han ført ind til fruen for at aflægge forklaring:, hvor- for han ikke kom forrige dag. Jens forklarede da. at han og hans nabo kun havde én skjorte, og da naboen samme dag, som Jens var tilsagt til at møde, var i skjorten, matte Jens blive hjemme. Han kunde, forklarede han. da ikke være bekjendt at arbejde for fruen uden at være i en skjorte. Fruen forærede nu Røde-Jens lærred til en skjorte og lod ham slippe fri for videre tiltale for den gang. En gang skulde han levere tienderug på Voldbjærg. Han skulde levere en tonde rug i tiende, men da rågen blev opmålt, var der ni gode skjæpper. Dette blev mældt til fruen, og Jens måtte ind og afgive forklaring desangående. Hun spurgte ham, hvorfor han leverede ni skjæpper rug, nar han kunde slippe med en tonde. "Ja, a ska sæjj frowen, de wa åldt, hwa a håi, å så tøt a, te næ frowen sku ha di oot skipper, så ku hun lisawal fo den ninnd mæj!" Fruen ynkedes da over ham, hun kunde ikke nænne at tage al hans rugavl, og lod ham få det altsammen med hjem igjen. En anden gang skulde han levere smör. Jens kom da nogle brødkrummer og lidt grød uden på smörret. Da det nu ikke så meget appetitligt ud, spurgte hun Jens, hvordan det kunde være, at smörret var så urent. Han svarede: Mi kowen véd, te a arberrer strænng, å dæfar vel hun uund må1 en sowe fuo: hun gier mæ ^nior o æ bro á sårnti àsse i BB grod, men a skraver æ smör à æ bro, å tåer er a æ grød å ^jæinmer er. fa de te frowen kan fo hendes." Fruen lod da Jens beholde smörret og takkede ham tor hans gode vilje. Hun havde undertiden givet Røde-Jens et krus öl at drikke, nar han kom der på garden, og når han havde drukket, roste han öllet og holdt lovtaler over det. skjöndt det kun var af den tonde, som der blev drukket af i folke- stuen Og var. hvad man kalder tyndt öl. På grund af Jens's lovtaler over öllet blev ölkanden ham altid budt, når han kom ind i garden, enten af fruen eller en anden, for at de kunde hore lians rosende ord. En dag trakterede hun ham med det bedste öl, hun ha.de på gården, for at hore, hvad han vilde sige dertil. Men da Jens havde drukket, sagde han blot: "Tak!" Da sagde fruen: "Hvorfor ruser Jens ikke mit öl, som han plejer?" Jens sagde da ganske koldsindig: De hæer ka missel rowes sæ sjæl, bette froww!" En gang var Røde-Jens ridende til Voldbjærg i et ærende til herskabet og bandt da sin hest ved stuedören. Da kom en finken og vilde gà ud. men turde ikke gå om ved hesten. Jens sagde da til hende: "Go Di kuns ud, mi hest bryer sæ engen kvindfolk om!" Deraf er det mund- held kommet, som vi har her på egnen: Den har det lige- som Røde-Jens's hest, den bryder sig ingen kvindfolk om. Jens Nielsen, værtshusholder. Kiugkjøbing.
Map