Story JAH_02_0_00085

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00085

Collection information
Associated informants and places	Informant: Hans Kristian Pedersen

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bjælke 1 skride 1 skære 1 læsse 1 forved 2 ladefoged 2 pose 1 hammer 1 hensigt 1 forvej 1 stang 3 binde 1 gjøre 1 opdage 1 svire 1 tynd 1 dryppe 3 trykke 1 put 1 dyb 1 forestille 1 lokke 1 fylde 1 klat 1 hvormed 1 tilpas 1 brede 1 krob 1 dynge 1 nå 1 hø 2 øverst 1 hanebjælke 1 hist 1 ingenting 1 våd 3 sime 1
Text of Danish publication	85. Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi skulde jo lade stakkebundene ligge, men det øverste var endda så vådt, at vandet kunde dryppe ned under langvognen; og det, der var kjørt ind dagen i forvejen, det dryppede ned fra de ovre hamre, som når det drypper ned fra et tagskjæg. Ladefogden sagde: "Ja, det kommer vist for vådt ind, I tager for dybt." Men så siger en mand: "Nej, høet er godt nok. Når de alle- sammen er, som de bör at være, så er det godt nok." Det bejaede han, det var rigtig nok. For sagen var, han for- stod ikke, hvad manden mente, han var jo svirende. Folk- ene sörgede for at få ham godt tilpas, så kunde de gjore, hvad de vilde, og manden var gammel. Denher gamle mand vilde en gang hen at se, hvor langt der var hø, og han krob hen ad det. Det var næsten oppe under hanebjælkerne i förstningen, men så med et var der ikke uden en klat hø, de havde bredt tyndt ud på stæng- erne oven på bjælkerne. Han faldt altså ned og sögte bunden af laden med den dynge hø, der fulgte med ham, men han tog dog ingen skade. Dernæst havde de skåret dukkerne på taget (o: den sime, hvormed taget var bundet fast) ikke alle steder, men sådan hist og her, og så havde de der puttet nogle lokker hø ind, så der var store poser ud på taget, det skulde jo forestille, at det var fyldt sådan ud, at taget havde givet sig, endda der var ingenting. Det kunde jo snart opdages og gjøres i stand igjen. Men de havde nået deres hensigt at få det til at se stort ud. Hans Krist. Pedersen, Haslum.