Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00132

Story JAH_02_0_00132

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00132

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Østrup Lerkenfeldt
Keywords associated with this story	gælde 1 prøve 1 mening 1 del 1 skridt 1 hang 1 rask 1 sende 1 stykke 1 værelse 2 snakke 1 lukker 1 derinde 1 tvinge 1 gods 1 forfalden 1 opgive 1 gene 1 ærende 1 ledig 1 hovfolk 1 tiltænke 1 jaja 1 general 7 træhest 1 dør 1
Text of Danish publication	132. Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichau havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at over- tage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt derop. Men nu vilde han også have ham gift, for det gjaldt jo om at få både en mand og en kone til gården. Så var der en pige i Østrup, jeg tror, hun hed Ane, og hende havde generalen da tiltænkt ham, men Esben havde en anden kjæreste, og da han nu skulde sige hans mening, siger han nej til begge dele. Så skal han ride træhesten og kommer op på den, men slår den i styk- ker. Den væltede, og han faldt ned og gik hjem. Gene- ralen var ikke til stede, da dette skete, og da han hørte, hvordan det var gået, skal han have sagt: "Jaja, jeg skal nok få ham i tale endnu en gang, og så skal det ikke gå sådan." Nu var folkene på Lerkenfeldt lige godt komne ind på. at generalen havde opgivet at tvinge ham til at tage pigen, men gården skulde han have. Så sender han bud efter ham, og han kommer derop og bliver vist ind i amts- stuen, der var lige ved siden af kjokkenet. Så kommer generalen og aflåser begge dørene på værelset. Hundepisken hang vist derinde, og Esben blev bange for at skulle have af den. Først snakker herren jo om gården og spörger, om han vil have den, men dertil svarer han nej. Så begynder han at snakke om rideturen, og hvordan den var stået af. Ja, Esben tager mod til sig, for han var en af de modigste på godset, og svarer, at det vidste han vel. Så går han lige med raske skridt tværs over værelset og står og ser ud ad vinduet. "Hvad ser du efter, din hund?" "To a ser efter, hvor langt der er til jorden, for her skal en af os ud, hvem det så bliver1)." Så blev generalen noget bange og lukker dören op og siger: "Nu kan du gå." Siden var han fri for hans plagerier. Når der senere var noget i vejen med en eller anden, så skulde Esben af sted, nu havde hovfolkene fået tillid til ham. Da han havde prøvet det en tid, blev generalen gal og sagde, at han skulde ikke mere komme til ham i de andre deres ærender. J. Jakobsen, Vesterbølle.
Map