Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00137

Story JAH_02_0_00137

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00137

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Østrup Lerkenfeldt Svingelbjærg
Keywords associated with this story	blå 1 ligne 1 mistanke 1 dag 1 rigtig 1 kjende 1 skrive 1 narre 2 samtale 1 sær 1 tyk 1 gange 1 bonde 1 stue 1 dyb 1 husbond 1 rejse 1 nægte 1 vinde 1 sag 1 fri 1 århundrede 1 begyndelse 1 gods 1 begå 1 herom 1 foregå 1 bestemme 1 slot 1 kysse 1 forfader 1 proces 1 forret 1 kjælde 1 salig 1 begravelse 1 standsning 1 enke 1 træhest 1
Text of Danish publication	137. Lige i begyndelsen af dette århundrede, da Mik- kel Kjeldsen ejede Lerkenfeldt, da var der nogle bønder pa godset, som mente, at han forlangte alt for meget af dem, og de gjorde opstand og nægtede at udfore deres arbejde. Det førte til en proces, og nu viste det sig, at Mikkel havde misbrugt dem svært, og sagerne gik ham imod. Men så med et var det, ligesom der blev en standsning i processen, og der kom intet svar, og så bestemmer de at ville selv tale med kongen. Der bliver tre mænd udvalgt til at tage derover, den ene var Kræn Esbensen i Østrup, og de to andre var fra Svingelbjærg. De tre mænd går så på deres ben til Kjöbenhavn, og de tog al den mad med, de skulde bruge, i en bunden madkurv, som de byttedes til at bære. Det tog nok en 14 dages tid for dem med rejsen, men da de kommer nu til slottet, vil hoffolkene narre dem, og bønd- erne troede nu, der var sendt bud derover om, at de vilde komme, og at man skulde give dem en snik for en snak og så lade dem gå med det. Så kommer de da ind, og den herre, de kom til, forretter de så deres ærende til og be- gjærer at få kongen i tale. Ja, det skulde nu snart ske, sagde han. Så kommer der sådan en tyk pavs, og hoffolkene siger, at det er kongen. "Nej." siger Kræn Esbensen, "det er ikke kongen, for a har tjent ham, og a kjender ham godt nok." Det bestyrkede nu deres mistanke. "Vi beder om at få kongen i tale." Så vilde de narre dem én gang til, men Kræn Esbensen siger nej, og så bliver han vred og siger, at han var vis på, at hvis kongen vidste, de vilde tale med ham, så skulde de nok komme ham i tale, "og hvis I nu ikke lader den rigtige komme, så går vi lige ind." Så kom han og havde samtale med dem, og det havde til følge, at de vandt deres sag. og Mikkel blev dömt til at skulle kysse den blå jomfru. Da budskabet herom kom til ham, så døde han pludselig, og enken lod sig siden skrive Ane Dorthea salig Kjeldsens eiler også Kjeldsens enke. Men der var nok sten i kisten, da begravelsen foregik. Der er en dyb kjælder, hvor der för har været hundehul, og der gik han om dagen, men om natten sov han jo oppe i stuerne. Når han gik ude i gården, var han i noget sære gamle klæder det förste års tid, og mange af folkene vidste ikke, hvem det var. Siden gik han frit. Den gamle Ma- thias, Mikkels søn, sagde en gang: "Der er pinede blevet begået ondt nok her af vore forfædre, lad os ikke ligne dem i det." Men det sagde han jo også så stille. Mange år ofrer sagde Mathias til Kræn Esbensen, da han en dag var på Lerkenfeldt: "Nu, Kræsten, bliver du pinede stille gangende, nu kan du pinede vist ikke gå til Kjöbenhavn." "Jo, husbond, med tid og ståånd, med tid og ståånd." Det var hans fader, der red træhesten, j. Jakobsen, Vesterbølle.
Map