Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00142

Story JAH_02_0_00142

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00142

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Favrskov
Keywords associated with this story	gård 1 gå 1 forfærde 1 lyng 1 hoppe 1 køre 1 vælte 1 overfor 1 bære 1 tilligemed 1 sted 1 fod 1 ryg 1 stejl 1 forfærdelig 1 fange 1 selskab 1 vinde 1 ial 1 undtage 1 rå 1 drev 1 foretage 2 tjeneste 1 ulykke 1 plag 1 ridt 1 slette 1 befale 1 hø 1 aftælle 1 foreslå 1 best 1 trappe 1 tilbyde 1 befaling 1 sadle 1 forbitrelse 1 drift 1 væddemål 2 stode 1 forpagter 1 sale 2
Text of Danish publication	142. Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggaard, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille sort hoppe, som han altid red pa, nar han skulde nogen steds hen. Med den hest kunde han gjøre mange kunststykker og foretage forfærde- lige rideture. Saledes var det en gang til et bryllup, at folkene kom til at tale om at ride godt. Husaren, som var til stede, foreslog nu et væddemål med en hvilken som helst mand af selskabet. I nærheden af bryllupsgarden la det- en meget stejl bakke, som lob med foden ned mod en bæk- og var beklædt med lyng. Husaren tilbød nu at ride ned ad denne bakke på en plag. som aldrig havde båret et men- neske på sin ryg. Væddeløbet blev imidlertid aftalt, og Husaren foretog dette forfærdelige ridt uden at tage nogen skade og vandt derved det temmelig store væddemål. Ligesom alle andre bonder i sognet ejede Husaren også et stykke af den eng, som la i nærheden at Favrskov, og som kaldtes Rødkjær. På den tid boede der en mand på Favrskov, som var bekjendt for sin grisk hed og slette opförsel. I de dage plejede man gjærne, nar man havde fået høet bjerget og kjort hjem, at slå alt ungkvæget løs tilligemed de heste, som var overflødige ved gårdens drift, og drive dem ned i engen. Nu traf det sig en gang, at Husaren havde drevet alle sine arbejdsheste ned i engen. Men om natten var de gåede ind på en rugmark, som til- hørte forpagteren på Favrskov, og om morgenen, da dette blev meldt ejeren, befalede han sine folk, at de skulde tage alle bestene ind, 12 ialt, og dette skete ogsa. Da Husaren hørte, at hans heste var på Favrskov, sadlede han strags sin hest og red ned til gården. Til stuehusets hoveddør forte en meget höj trappe, som var bygget saledes, at man kunde gå op ved den ene side og ned ved den anden, men i sin store forbitrelse red Husaren lige op ad hovedtrappen, vendte sin hest uden for dören, og gjorde mine til at stode døren op og ride ind i stuen. Da ejeren så dette, gav han øje- blikkelig befaling til at lukke hestene ud til den gale mand ellers vælter han hele gården og gjör en ulykke på os alle sammen". Husaren fik nu sine heste og red hjem. men siden den tid blev hans heste aldrig taget til fange på Favrskov. J. p. Hansen. Lyngå mark.
Map