Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00153

Story JAH_02_0_00153

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00153

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Engelsholm Store-Lime
Keywords associated with this story	lavning 1 middag 1 rende 1 gribe 1 silde 1 springe 1 hore 1 tier 1 binde 1 fald 1 vande 1 føre 1 piske 1 herre 1 tjenestedreng 1 holsten 1 ovn 1 snakke 1 skikkelig 1 kyle 1 forfølge 1 arrest 1 ant 1 slobrok 1
Text of Danish publication	153. Sören Jakobsen i Store-Lime var en stærk mand og en vovehals. Så var han nede til hove på gården, og der skulde han skyvle og gjøre rent i vandgarden, det var et springvand lige uden for nodset, og så var der en kumme uden om, som de vandede kreaturerne i. I det samme kom justitsråden ned og vilde egse ham også, men Sören vilde ikke hore på det, og så tager han en skovlfuld pladder og slår på ham og bliver ved at forfølge ham op over gården og overslår hans slobrok med pladder og skidt. Det blev Sören Jakobsens skyvlen jo ikke bedre af. Så kommer en af herrens befalingsmænd ind og forklagede Sören Jakobsen. "Jeg har været hos ham en gang i dag," siger justitsråden, så ban vilde ikke. ned til ham tiere. Men hen på efter- middagen skuide Sören Jakobsen op og have noget af ride- pisken. Lav han kom ind, skulde de andre holde ham, og justitsråden skulde börste på ham. Så væltede han Først et bord der inde, og derefter væltede han en postellinskakkel- ovn, som nær havde faldet over justitsråden og slået ham ihjel. De kunde ikke holde Sören, og så gik han. Nu havde han eii broder, der var en skikkelig og stille karl, og han skulde til hove anden dagen. Så tog justitsråden ham og lod ham binde ved to karle og føre til Frederits som arrest- ant, og Peder Mogensen i Rostrup skulde kjøre for ham. En mejeriforpagter på gården havde ondt af det for karlen, og så lader han sin tjenestedreng tage kjærnehesten og ride op til Sören Jakobsen og sige ham, at nu kjørte de med hans broder til Frederits. Sören ligger i sengen, da han kommer, for han var kommen silde hjem, men han springer op, sadler hans hest og tager en stor kjæp i hånden. Så rider han efter Bræsten til, og når dem lidt forbi Bræsten kro. Han snakker op med dem om, at de kunde jo lade Sören gå. De siger nej og kjører videre. Så falder der en lavning, forend en kommer til Kjærbølling lide, og der siger han til Per Mogensen, at han skal holde, og til hans broder, at han skal springe af vognen, men det kan han ikke, da de havde bundet ham fast i den. Men så griber han i ham med én hånd og kyler ham af vognen og siger så til ham, at han kan rende ad skoven til. Det gjör han også, og render ind ad Ravning skov og derfra op ad Holsten. Nu kunde de andre vende og kjøre hjem igjen. Da justits- råden hører, hvordan det er gået, siger han til Per Mo- gensen, hvorfor han hjalp dem ikke. "A passede min tomme," sagde Per, han var noget ordknap, og det svar var der jo ikke noget at sige til. Sådan gik den tur af. Bro- deren blev fri for soldatertjenesten, for han skulde jo have været gevoren, kan en sagt forstå. Hans Pedersen, Rostrup.
Map