Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00159

Story JAH_02_0_00159

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00159

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ryssensten Harboøre
Keywords associated with this story	dreng 2 is 1 æde 1 soldat 1 træffe 1 bjærge 1 fjord 1 fald 1 knægt 1 nylig 1 loftet 1 far 1 herre 1 mærke 1 prygle 1 bemærke 1 skynde 1 frø 1 birk 1 dommer 1 spilde 1 skam 1 forvalter 1 slem 1 vente 1 rigtignok 1 ga 1 birkedommer 2 virke 1 frossen 1 svane 3
Text of Danish publication	159. Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at de var komne op. En dag eller to efter kom birkedommeren ind til vort og talte min bedstefader hårdt til. "Dine drenge har jo taget min svane, sagde han. "Ja, det véd a skam ikke, de har rigtignok fundet en, der var frossen fast, men vi véd ikke, om det var Deres." Ja, han skulde da kalde på drengene, og birke- dommeren blev gal og sagde, at de skulde ske det mod og det fald. Min bedstefader bemærkede helt sagtmodig, at der var vel ingen mærker på den, så det var ikke godt at vide, hvis det var, og drengene sagde helt plamsk, da han forlangte at få sin svane, at den var både ædt og adskidt Så går det hverken værre eller bedre, end at han en aften træffer de her to store drenge ude imellem havbjærgene, for de var så store, at de kunde bruge havet, og så vilde de til at prygle ham, for de tykte jo, at de var to imod én, og der var ingen til stede. De far ham af saddelen og giver ham så en overhaling, derefter loftede de ham på hesten igjen og sagde, at nu kunde han ride. Så virkede det sådan, at de blev soldater begge to for den svanes skyld. Min fader lå inde i mange herrens ar. Den dag, han var gået ned på gården for at skulle have hans marsch- penge, sagde de, at han fik at vente, for forvalteren var nylig gaet hen at sove. Ja. det kunde han ikke, for han skulde skynde sig og af sted. "Du er en stridsig knægt!" "Nej, a er ikke, a står blot på min ret, og det er sandt, at der er ingen tid at spilde." Niels Josef, Risgárde.
Map