Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00201

Story JAH_02_0_00201

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00201

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hobro Mylenberg
Keywords associated with this story	helvede 1 råbe 1 skrive 1 bande 1 bæst 1 kjælling 3 time 1 udrette 2 stærk 1 ilde 1 husbond 1 nægte 1 favne 1 sild 1 sag 1 sjæl 1 opå 1 gods 2 forvalter 4 måned 1 atten 3 satan 1 kjøb 1 gamlefader 1 tugthus 2
Text of Danish publication	201. Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og börnenes klæder med. De havde atten levende börn. Konen kom så til at sidde henne hos Skjel-Peder i Tveden, der var min gamlefader, der sad de alle sammen både hun og börnene i deres gangkammer. Manden satte de i tugthuset; han skulde have været der i to måneder, men han vilde ikke hjem igjen, da han nok kunde tænke, hvor ilde det stod til, og så blev han og døde et halvt år efter der i tugthuset. Den gang de smed sagerne ud, tog de også sådan en kjön rist til at stege sild på, og da sagde kjællingen: "Ja. tag du den, Satan skal stege din sjæl opå den i Helvede." Til forvalteren sagde hun, at hun skulde nok rejse til Kjöbenhavn og snakke med kongen om det. Han svarte, at han kunde udrette lige så meget ved hans skriven i to timer, som hun kunde udrette i Kjöbenhavn i to år. Hun rejste virkelig til Kjöbenhavn og fik også talt med kongen, men fik ikke noget ud af det. Han svarte nok, te han var ikke enevoldsherre. Det var han jo dog alligevel, men han mente vel, at han var ikke ene om at stå for det. Den samme kjælling sagde, at hun havde atten börn, og hun kunde have fået atten til, dersom hun kunde have fået dem lavet. Hun fik hendes börn til at gå hen til vinduerne på forvalterens skriverstue, og råbe, når han var der: "Jörgen Petersen, Paltersen, Pommergålten!" og så bandte de ham oven i kjøbet. Den forvalter boede i Hobro og hed Jörgen Peter Rommedahl, men han havde en skriver- stue i Rold og kom dertil en gang imellem, men hvad gods han var forvalter på, véd a ikke. Manden, de jog væk, boede i Skjelhusene, det, de nu kalder Mylenbjærg. Jens Kristensen, Ersted.
Map