Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00210

Story JAH_02_0_00210

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00210

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørholm Tirstrup Andsager
Keywords associated with this story	leve 1 mistanke 1 ussel 1 betydelig 1 flæsk 1 kost 1 fald 2 tabe 1 ligeså 1 villig 1 ren 1 rar 1 fly 1 mening 1 føre 1 bond 1 ordentlig 1 mælde 1 smørrebrød 1 spise 1 egentlig 1 hin 1 ældgammel 1 tid 1 mager 1 forløb 1 stjæle 1 koste 1 knibe 1 ordne 2 tyv 1 sælger 1 feld 10 kjød 1 bevise 1 tilegne 1 etatsråd 3 politi 1 krympe 1 yderik 1
Text of Danish publication	210. En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nörholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde sælgeren bære risikoen, og det blev de enige om. Per Feld mente, at der kom vel ingen og lydde om den efter så lang tids forløb. Det varede dog vel aldrig så læuge, inden der kom to mænd øster fra og egnede dem hesten til. De havde Først været ved Ands- agermanden, og han var jo på det rene med det, da han havde sagt Per Feld besked om, at han vilde ingen risiko have. Så er det, de tester Per Feld an, og han var jo i knibe med det. "Ja," siger han, "a véd ikke, hvordan den sag kan falde ud, men a vil ned og snakke med min hus- bond på Nörholm om det." Da de kom så derned, kunde Per Feld nok føre hans snak frem og fortælle ham det hele. Ja, siger etatsråden, det var jo slet ikke så rar en sag, om han kunde ikke mægle dem imellem, så de kunde få det ordnet uden rettergang? det stod de dem jo bedst ved. Han vilde gjøre dem et forslag. Andsagermanden skulde forlise tredjeparten, Per Feld den anden tredjepart, og den egentlige hesteejer resten. Andsagermanden blev helt höj abag ved det forslag og sagde, at han havde sagt Per Feld besked, og han havde ingen risiko. Men så sagde etats- råden, at deri stod han betydelig fejl, for hvis han havde haft den mistanke, skulde han have mældt det til politiet, og det kunde nu blive en meget ubehagelig sag for ham. Hesteejerne vilde heller ikke give noget, de slog Først stort på og sagde, at hvor de fandt deres hest, fandt de og deres tyv, så det var Per Feld, der stod helt i stikken, og han var da også mest villig til at forlise sin tredjepart. Så siger etatsråden til ham fra Østeregnen, at de skulde skaffe det bevist, at det var deres hest, de fik den i alt fald ikke i dag, og der kunde komme mange og tilegne sig en hest. Inden de fik det ordnet, vilde det koste dem ligeså meget, som de nu skulde tabe. Det var 10 daler til hver, for hesten kostede 30 daler, og det krympede de dem jo ved at give fra dem. Men da de havde stået og set på hin- anden lidt, blev de dog ens om at gå ind på forslaget. Så fik de hesten med dem og gav 10 daler, og Per Feld gav 10 daler. Så siger etatsråden til ham fra Andsager: "Hvad vil du nu gjøre ved de 20 daler?" Ja, han skulde jo hen at se at få sig en hest igjen. Ja, den vilde jo blive for ringe, men så vilde han fly ham 10 daler, så kunde ban få sig en ret ordentlig hest. Den gamle Per Feld var en höj, mager mand. Han sagde, at han havde levet ved mælkebrød og mælkegrød og smørrebrød. Sulevarer, kjød og flæsk, havde han næsten ikke spist af, og dog blev han en ældgammel mand. Hans sön derimod var en ussel stapæjj. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Map