Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00324

Story JAH_02_0_00324

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00324

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hårup Silkeborg
Keywords associated with this story	smide 1 sæd 1 ligedan 1 bæst 1 udbryde 1 fæste 1 læg 1 kat 1 dato 1 forstå 1 jer 1 snappe 1 mangle 1 ed 1 rygte 3 mat 1 svar 1 sæk 1 slutte 1 tond 1 oldefader 4 skilt 1 ty 1 føde 1 mål 1 gje 1 snav 1 lukker 1 tale 1 papir 2 ord 1 opgive 1 dynge 1 jeres 1 vindue 1 spænde 1 sædekorn 1 brev 1 landsdommer 5 boghvede 1 jamen 1 kjærne 1 mangel 2 salighed 1 putter 1 kjæltring 1 falle 1
Text of Danish publication	324. Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæste- brevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det kan a ved at lave træsko, v "Ja, hvad mangler du da?" "A mangler meget, et par bæster og en vogn og ædekorn og sædekorn." Så lukker landsdommeren et vindue op: "Jens, spænd for den vogn (som han opgav ham) og gå så op og mål (så og så mange) tonder korn op og læg på vognen." Derefter vender han sig til manden: "Nu må du have det." Min oldefader manglede også boghvede til sæden. Så kommer han igjen. Da var der ingen hjemme, der kunde måle det, andre end landsdommeren selv, og så matte han selv op på loftet med ham. Da havde katten gjort urenlig- hed i dyngen. Så tager han det og smider det væk. "Hvor- for gjorde I det?" siger min oldefader. Jo, det var jo snavs og urenlighed. "Jamen der er også mange kjærner, og det skal säes, så er de jo gjodede med det samme." "Det er min salighed også sandt," udbryder landsdommeren, og han hen og snapper klatten og putter den i sækken. Min oldefader vilde ikke så gjerne have haft den. men han vidste nok, at landsdommeren godt kunde lide den nöjhed, og så kom han til at stå så meget höjere for ham. Han sagde en dag: "Jeg forstår det ikke med de Hårup mænd. Når jeg taler med jer, så er I retskafne mænd, og når jeg hører eders rygte, så er I de störste ty- ranner og kjæltringer, te jorden kan bære." Så tager en mand ordet og svarer: "Ja, så er vore rygter ikke ligedan." "Hvordan så, falle?" "Når vi hører jeres rygte, så er I en dydig og retskaffen og rettænkende mand." "Er det virkelig sandt?" sagde han, og så var den snak sluttet. Det var det förste, han kom her til Silkeborg, at den snak faldt. Sören Hansen, Hàiup.
Map