Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00339

Story JAH_02_0_00339

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00339

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Øland
Keywords associated with this story	gård 1 bore 1 råbe 1 omgang 1 vogte 1 kjende 1 bæst 1 tælle 1 pose 1 bringe 1 time 1 sælge 2 knægt 1 bak 5 pæn 1 ønske 1 behøve 1 plov 1 gjemt 1 frist 1 ty 1 ophold 1 få 1 sølvpenge 2 tænke 1 bud 2 gods 4 auktion 1 tavs 1 sta 1 fornem 2 snært 1 umage 1 honning 1 fa 1 forhøjning 1
Text of Danish publication	339. Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og plöjede paa hans mark, og hans sön på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans sön: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange fornemme folk?" "Yéd I ikke det, faer, at gården med gods skal sælges i dag." Det svarer han ikke til, og de kjører et par omgange igjen. Da siger manden, han hed Kræn Bak: "Vil du ikke spænde fra og kjøre bæsterne hjem, æ vil om og høre på det, hvor- dan det går." "Hvad vil I derom efter, fåer, og sta imellem alle de fornemme folk og være nar." Sönnen bliver ved at kjøre lidt endnu. "Nu skal du spænde fra, æ vil derom." "Men gå såo endda hjem og få andet klæder på," siger sönnen. "A, det kan være det samme, de kjender godt mig." Nå, så går han. Gårdene bliver opråbt forst, og dernæst godset, hver for sig, og til sidst bliver det råbt op under et. Da hamnieren er falden, bliver der sagt: "Hvis var budet?" "Kræn Baks." "Hvor?" "Æ bor her ved siden af." "Jeg må gratulere Dem som herremand!" Så bliver der en pavse, og alle sammen ser de hen på denher sölle bonde. "Min gode mand," siger auktionsholderen, "der vil en kavtion til." Så svarer Kræn Bak: "Det har æ så mænd aldrig tænkt på." Ja, det skulde der til. "Med hvor lang frist?" spörger han. "Der er en times ophold, inden budet bliver approberet" "Der behøves ikke nær så længe, nar æ lige kan komme hjem, så skal æ nok komme med æ kavtion." Så går han, og lidt efter kom han med en pose på ryggen. Der var så mange sølvpenge i den, at de kunde betale både gård og gods. Så lægger han pengene på bordet og siger: "De vilde vel ikke have umage med at tælle dem, te æ kunde blive fri, for De er bedre til det, og så skal De jo have Deres ud af det." "Det var dog magesløs," siger de, "så mange sølvpenge på én gang." "Ja-a, det er ikke så meget, æ kan gå hjem og hente så mange, te æ kan betale æ gård én gang til." Så ønskede de ham jo ret til lykke. "Men hvad vil Kræn Bak gjøre med den gård?" "Det skal æ sige ham. Æ har en knægt, der går her hjemme, han er bedre til at drive den end æ, æ har lige kjöbt den, for det te æ kan blive fri for at gjøre hove til den." "Men hør, Kræn Bak, hvor har han fået alle de penge fra?" "Det skal æ sige ham. Æ var en halv snes år og gik og utted (o: vogtede) får for en mand. Så var der en jordbo (o: humlebo) i en gammel rump (o: forhøjning), og den vilde æ kaste ud for at få æ honning, og der finder æ en kobberkasse, den var alle dem penge i." Dem havde han så bragt hjem om natten og gjemt dem, og ingen havde fået det at vide i al den tid. Han havde været aldeles tavs, indtil han nu som gammel mand fik lejlighed til at komme frem med dem. Josef Örnskov Vandborg.
Map