Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00341

Story JAH_02_0_00341

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00341

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Mølgård Kongstedlund Gunderupgård Lerkenfeldt Lynderupgård Gundestrup
Keywords associated with this story	væsen 1 blå 1 skjælde 1 bande 2 bondemand 1 røre 1 kost 1 lerken 1 stud 1 villig 1 pæn 1 handel 3 fil 1 drikke 1 rå 1 simpel 1 mæle 1 gods 1 go 1 greve 1 barselseng 1 kysse 1 havn 1 jamen 1 tilbyde 1 grev 1 trekant 1 general 3 feldt 1
Text of Danish publication	341. Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vester- bølle og kjöbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerken- feldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården og godset." Han siger det nok en gang: "Nu har I kjöbt mine stude, I kan kjøbe hele gården også." "Ja, det kunde nok være, vi også kunde have lyst til det," siger Mikkel, hvor meget skal den koste?" Ja, han vilde have 70,000 daler. Men så var det jo både for gård og mølle og fem sogne. Nu sad han jo ligesom og vilde gjøre nar ad dem, for han troede jo ikke, de kunde kjøbe nogen gård. Når Mikkel siden har fortalt dette, föjede han til: "A tænkte kronedød på, at han skulde ikke sådan sidde og holde os for trekant." Så slår de til med ham. Jamen de skulde stille kavtion, inden solen stod op. Nu kjører de begge to om natten til Gunderupgard, og manden der kunde ikke lide generalen, så han var villig til at give dem kautionsbevis, og så kommer de med det. Nu tilbød Luttiehau at ville give dem alle studene for at lade handelen gå tilbage. "Nej, vi er ingen börn, vi har aldrig ladet en handel gå tilbage endnu," sagde de, og så bandte de pa det, de bandte ellers aldrig. Så gik handelen igjennem, og det var år 1789. Generalen boede nu en tid på Mølgård, men så kjöbte de, den af ham for 40,000. Der kom Peder til at bo, og Mikkel boede på Lerkenfeldt. Peders sön fik Lynderupgård, og en sön af Mikkel, der hed Ole, kom til Kongstedhoid. Peder var al tid noget rå i sit væsen og sin snak. Han kom en dag ind til grev Rantzau, der var toldforvalter i Hobro, og da var han ikke hjemme. "Er fruen da ikke hjemme?" "Jo, hun ligger i barselseng." "Kan a ikke fa hende i tale?" Jo, så fik ban da lov og kom ind. "Go daw, molle, nå, hvordan har hun det? Ja, det er kronedod ikke sådan at få kalv som at løbe owsen." I det samme kom Rantzau til og hørte, hvad han sagde, og skjældte ud og viste ham dören. Da han snart efter kom ind et andet sted og fortalte, hvordan det var gået ham hos grevens, sagde han: "Der har a kronedød været." Mikkel var noget mere pæn i det, det var ham, der blev rørt på mælet, da han en gang var i besøg på Björns- holni og der fik budskab om, at han skulde over til Kjöben- havn og kysse den blå jomfru. Lærer J. Jakobsen. Vesterbølle.
Map