Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00383

Story JAH_02_0_00383

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00383

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Klavsholm Voldum
Keywords associated with this story	finger 1 herregård 1 jage 1 træffe 1 stærk 2 bide 2 svire 1 hobe 1 bed 2 mening 1 lig 1 rive 1 mærke 1 pægl 1 slagsmål 1 smage 1 lighed 1 hver 1 kok 1 ualmindelig 1 mangen 1 hovmark 1 orden 1 dragon 3 putter 1 slagen 1 tinge 1 skid 1
Text of Danish publication	383. Nede i Voldum by var for mange år tilbage kun to slægter, den ene var Pallier og den anden hed Kok. De Kokker var nu så ualmindelig stærke. Så lå der dragoner på Klavsholm, og de havde rytterheste stående pa hovmarken. Nu kom de dragoner tit op til Voldum, for der var sådan et småkrosted, hvor de kunde få brændevin, og så træffer det sig en dag, da de dragoner var blevne noget svirende, at den störste og stærkeste af de Kokker kom derind til en hoben af dem, og de gjorde nar ad ham og sagde: Vi skider på alle Kokkerne og den lange med''. Så siger han til manden i huset: Mon a ikke kunde få fred til at komme og kjøbe de sager, a skal have". Jo å jo, det sagde manden jo til, men han vidste ikke, hvad han skulde gjøre. Ja, så kommer a vel selv til at skaffe mig fred. Må a ikke få en pægl brændevin?" Jo, den fik han, og han drak den med det samme. Så tog han hold på dragonerne én efter en anden, og nu blev der et ordent- ligt slagsmål. De kom ud af dören den ene efter den anden. Men så var der en af dem, han går bag ved ham og jager sin finger ind i hans ene mundkrog og vilde da rive den ud, nu kunde han jo ikke komme til at gjore ham anden fortræd. Men han bed til og bed fingeren af. Da han nu havde fået dem slagne ud hveren, gav han et stort spytten, og så siger han: A tror F. huk mig det var en finger". Han havde nemlig slet ikke mærket, at han havde bidt den af. Nå, så blev han indstævnet til tinge der nede på herregården og skulde til at gjøre rede- lighed for, hvi han havde gjort det, og det var naturligvis også meningen, at han skulde have nogen straf. Men han svarede og sagde: Når der er nogen, der putter noget i min mund, og det smager mig, så bider a til, og det vilde vel de fleste gjøre". Det gav de ham ret i, og så blev han fri. Rasmus Kjær, Villendrup.
Map