Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00393

Story JAH_02_0_00393

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00393

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Svansbjærg
Keywords associated with this story	stille 1 smide 1 herregård 1 række 1 sne 1 sæd 1 slæde 7 bande 1 springe 1 tyk 1 smed 1 tunge 1 stærk 2 rytter 3 husmand 1 rykke 3 gårdmand 1 ling 1 dyb 1 styrke 3 omgive 1 flaske 1 slurk 1 pus 1 favne 1 kjøge 1 drikke 1 inte 1 kobbel 1 karl 3 drik 1 forvalter 1 foged 1 gjærde 2 stave 1 spænde 1 tyre 2 dumpe 1 tyr 1 fjorten 1 snude 1 snes 1 behagelig 1
Text of Danish publication	393. I 1763 blev Stærke-Erik født i en by vesten for Kjøge, der hedder Svambjærg. Som dreng var han ude i en skov, og da blev luften på én gang meget sort, og en rytter kom ridende på en hest. omgiven af en mængde hunde, hvis gloende tunger hængte dem langt ud af halsen. De var spændte sammen i et kobbel, og bag efter rytteren kom en kvinde flagrende, som hed Styrk-alfen. Han bød nu Erik at holde hans hunde, men det kunde han slet ikke. Så bød rytteren Styrk-alfen at give Erik en drik af en flaske, som hun holdt i hånden. Det gjorde hun også, men end- skjöndt han nu fik 6 karles styrke, kunde han endnu ikke holde dem. Han måtte da tage en slurk til og fik så 10 karles styrke. Men endnu kunde han ikke holde dem. Da han havde drukket tredje gang. kunde han, men havde da også 14 karles styrke. Men Valdemar red igjen sin vej, og nu blev Erik glad, da han mærkede, hvor stærk han var. Siden gik han under navnet Stærke-Erik. Nu traf det sig en gang, at hans fader skulde have nogle gjærde- staver, og sendte derfor Erik op på herregården at spörge, om han ikke måtte tage nogle ude i bunken. Herremanden sagde, at han nok måtte tage så mange, han kunde bære, og lod forvalteren vise ham, hvor bunken lå. Da de kom derud, begyndte Erik at tage op i favnen, og da han havde en snes, sagde fogden, at nu kunde han vel ikke bære flere; men Erik blev ved, til han fik dem alle sammen, og der var 14 snese, så vi kan se, han var ingen grønskolling, for der skal en rask karl til at bære én snes end sige fjorten. Senere blev Erik gift. I den tid var gårdmændene næsten altid smede, og man traf aldrig nogen husmand, som var smed, der var da kun én i hver by. Nu traf det sig, at smeden fra Jersie var på vejen til Kjöbenhavn med sæd, og det var om vinteren, da de kjørte i slæde, at Erik kom kjørende fra Kjöbenhavn og mödte smeden på landevejen. Da denne, som var en stor og tyk mand, så den lille pus- ling, kjørte han lige på ham og bad ham være så behagelig at rykke sin slæde til side. Men det vilde Erik ikke, og smeden bandte da på, at han nok skulde få ham til at rykke slæden fra, hvorpå han stod af sin slæde og vraltede hen ad Erik til. Der var altid en lang række vogne, og det var der også den dag. Erik vendte sig om og spurgte, om han skulde smide vanterne. Men de svarede: "Å, inte, Erik!" og han stod da af slæden og gik smeden i mode. Nu skulde smeden have fat, men Erik tog ham om livet og kastede ham höjt over slæden, så han dumpede dybt ned i sneen. Da han igjen kom op, kunde han godt rykke slæden til side. En anden gang var han ude i en mark, hvor der var et gjærde, og han bavde sin lille dreng med. På én gang så han, at der kom en tyr lobende lige imod dem. Erik rev en gjærdestaver op og slog den over et træ, men den gik midt over. Således prøvede han nogle stykker, til han kom til en, som ikke gik over, og stillede sig så rede til at tage imod tyren. Nu kom den springende, og den lille dreng stod omme bag et træ og græd, men nu slog faderen tyren over snuden, så den drat af lige op til öjnene. Karl Abrahamsen. Kildebrønde.
Map