Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00414

Story JAH_02_0_00414

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00414

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bryde 2 sæt 1 tønde 1 bæst 2 støde 1 betale 1 rykke 1 sko 1 lår 1 kylte 1 spinde 1 dyb 1 arm 1 svare 1 knæ 2 styrke 1 mat 1 vinde 1 vant 1 æbag 1 rest 2 gods 1 ridehest 1 ovenfor 1 kyle 1 møg 1 greve 8 spænde 1 måned 1 kanske 1 hovfolk 1 væddemål 2 landgilde 1
Text of Danish publication	414. En Kjöbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte, om han vilde tjene hans rest (restance med landgilde) i dag. Ja, den kunde han vel ikke tjene i dag, for han var omtrent en 70 daler æbag. Jo, sådan og sådan var det, og kunde han lægge kusken til jorden, var hans rest ham eftergivet, men hvis ikke, skulde han betale om en måned. Ja, så vilde han se, hvad han kunde. De kommer nu ud i borggarden, og der får de tag på hinanden. Der var ikke stenpikket, og det förste tag, de tog, der bryder Kjöbenhavneren ham på det ene knæ. Men så stod han op med det samme og kylte kusken fra sig, ligesom når de kyler en dreng. Så spörger han, om de skulde prøve igjen. Nej, kusken brød sig ikke om det mere. Så spörger greven ham om, hvordan det var, han lod sig bryde å det ene knæ. Det skulde han sige dem. Han havde haft fat i mange, men han var aldrig vant til at bruge uden det halve af hans styrke, siden så det hele. Men her var den bedste, han havde haft ved længe, og så matte han til at tage ved det hele. Greven han vandt jo væddemålet, og Kristen Sø blev hans restancer givet efter. Greven havde en ridehest, de ikke kunde få bagskoet, og der skulde så bud, du véd, efter denher Kristen Sø. Så siger greven, om han kunde holde den hest op, mens smeden skoede den. Jo, men han vilde ikke svare til, om hesten tog nogen skade. Det gjorde ikke noget, sagde greven, den var betalt, han kom selv til at tage tabet. Nå, han holder, og smeden lagde skoen under, men da han slap, var låret rykket af, hesten kunde hverken støde eller stå. Hovfolkene de havde jo sådan slætgilder, og de skulde have deres visse tønder øl at drikke. Så havde de bud oppe, om de kunde få mere. Ja, de kunde få det, en mand kunde bære. Så var de jo lige så kloge som så, de får Kristen Sø af sted. Han tager et fjerrild under hver arm og en halv tønde i hver hånd sådan i spundet, og så havde de nok til deres gilde for det sæt. Kristen Sø havde sådan et par køer, og en dag havde han en til at kjøre hans møg ud. Den fremmede mand sagde til ham, at han måtte ikke lægge så meget på, for hans bæster kunde ikke tage det af mønghullet det har kanske været et slemt dybt hul. Ja, når der ikke var andet ved det, så kunde han selv trække det af. Så gjorde han det også siden hver gang, og manden spændte hans bæster for ovenfor hullet. Peder Skrædder, Videkjær, N.-Vissing.