Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00416

Story JAH_02_0_00416

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00416

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Klovborg
Keywords associated with this story	bod 1 nygård 1 runde 1 fyr 2 smøre 2 ryste 1 arbejde 1 snaps 1 smedje 1 kost 1 lomme 1 vædde 1 stolt 1 opdage 1 meldmad 1 putte 1 modig 1 løfte 1 søge 1 begynde 1 skulder 1 knæer 1 arrig 1 kast 1 glas 1 nøde 1 måltid 1 kysse 1 fjæl 1 skytte 1 trolig 1 skrå 1 meldmade 1 vigtig 1 tyklund 4
Text of Danish publication	416. Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det för han. Det kom også til at passe, skjöndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smörbøtte og smurte selv nield- maderne. Han kunde æde 14 meldmader til ét måltid. En gang var han og nogle flere fra egnen i Matrup skov at stjæle træ, og endskjöndt de gjorde det om natten, var det alligevel blevet opdaget. Skovfogder og skytter og folk var blevne samlede og havde spærret dem vejen ud af skoven. Derfor var de jo nødt til at give dem. og så blev de dömt til at komme på vand og brød. Den kost var for knap for Mads Tyklund, så han blev aldrig rask siden. Han døde kort efter at han var kommen ud. Hans kone hun var så lille, at hun kunde ikke nå at kysse ham uden at stå op på hans træsko. Men hun var arrig og stod så derop og gav ham orefigener. Han turde aldrig slå igjen, da han var ræd for at slå hende død på stedet. En gang han kjørte fra Horsens og hjem, så kom han imod en anden stærk mand, der var ude at søge ham og vilde i lag med ham. Han traf ham på vejen imellem Matrup og Astedbro. Da han mödte ham, spurgte han jo ad, om det ikke var Mads Tyklund. Det svarede han ja til. Han vilde nok i kast med ham, hvis det kunde lade sig gjøre. Det sagde Mads jo også ja til, men han vilde Først have hans meldmad. Så skar han sig lige syv runden- orner og smurte dem og spiste dem. Den anden holdt imens og så på. Da han havde sat syv ned, törrede han hans kniv, puttede den i lommen og tog sig en skrå. "Skal vi så begynde?" siger han. Så havde den anden fået nok, nu vilde han helst være fri. Da han tillige med andre var i Horsens en dag, så sidder der en vigtig fyr i Klovborg om aftenen og gjör nar ad de andre Vesterbobonder og bod dem an. De var ikke rigtig stolte af ham, og de ventede efter Mads Tyklund, for de vidste, at han nu snart kom fra Horsens. Da Mads kom, fortalte de ham, at der sad sådan en der inde og var så modig. Mads forlangte et glas öl og en snaps, og så gik han ind og satte sig i stuen ved ham. Nu begyndte fyren også at overfuse Mads med grovheder og vilde i lag med ham. Men så rejste Mads sig op og tog i skuldrene på ham og løftede ham fra jorden og gav ham sådan et ryst, at benene slog bag ud. Dernæst satte han ham ned imod gulvet, te knæerne gik igjennem fjælene, og nu havde han fået hans lyst styret. Peder Hansen. Skjellerup-Nygård.
Map