Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00427

Story JAH_02_0_00427

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00427

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	æde 1 lue 1 sæd 1 middag 2 følge 1 kost 1 davre 3 vædde 3 meldmad 4 lerken 1 tallerken 1 kalv 1 øre 1 strøg 1 ansigt 1 avlskarl 1 forundre 1 arm 1 vanlig 1 husbond 3 skifte 1 retning 1 vinde 2 møller 6 spise 2 tin 1 tænke 1 forskjel 1 sæde 1 tu 1 behjælpelig 1 jamen 1 fortær 1 ler 1 væddemål 1 præstekone 1 møl 1 møllerkone 1 begjærlig 1 jamme 2
Text of Danish publication	427. Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt nok," siger præsten, "men han er også dyr at holde, han kan æde så meget." "Hæ-æ ja, det har vi jo talt om for," siger mølleren, "men der kan vel ikke være megen forskjel på hans kost og en anden en sin." "Jo," siger præsten, "jeg er vis pa, han kunde spise en kalv på én gang." "Nej nej, hr. pastor, nu overdriver De det." "Jo, sandt for dyden, jeg tin- vædde et halvt hundrede daler derpå." Ja, mølleren vilde også vædde, og det blev så bestemt, hvad dag Niels skulde til at spise den kalv. Da præsten kommer så hjem, siger han til Niels: "Jeg kunde vinde 50 daler fra mølleren." Na, kunde husbond det?" "Ja, nar du vil være mig behjælpelig. Han vil vædde 50 daler på, at du ikke kan spise en hel kalv af én gang." Niels kløede sig bag øret. "Nej, tu det kunde a vel heller ikke." "Jamen jeg har tænkt, Niels, at når du fik de ti daler, så kunde vi nok prøve det." Niels rev sig på armene: "A véd snart ikke, husbond." "Jammen nar du fik de 20 daler, så kunde du vel?" Niels kløede sig i nakken: "A véd snart ikke." "Jammen når du fik de 25 daler, trcr du så ikke, det kunde gå, det var en kjön lille skilling at tage." Så strøg Niels op ved luen: "Jo, så tör husbond godt sætte." Så om morgenen, den dag kalven skulde fortæres, da siger præsten til Niels: "Ja, du spiser vel ingen davre i dag, Niels." Han sætter et forundret ansigt op. "Ingen davre! når en skulde ikke have sin mad, hvordan vilde det så ga med arbejdet?" Nå, så får han jo davren. Længere op ad dagen siger præsten: "Ja, du spiser vel ingen formiddags- meldmad, Niels, du véd jo, hvad du skal have til middag." "Ingen meldmad, hvordan vilde det gå, når a skulde ingen meldmad have?" Så fik han jo meldmaden som sæd- vanlig. Så lidt för middag kommer møllerkonen og møl- leren over for at være præstekonen behjælpelige med an- retningen og se, hvordan det gik til. Niels skulde sidde oppe ved dem i præstens stue, men det var han ikke for- nöjet med, han sagde: "Må a ikke komme ned i mit gamle sæde?" Jo, det måtte han da godt. Så kommer de to koner ned i kjokkenet, og de skiftes til at gå ind med en tallerken til Niels. Han spiste rask væk og fandt, at det var lækkert. Endelig følges de begge to ad med den sidste lerken. Så ser Niels jo begjærlig efter det og siger: "Nej, skal a have æ kalv fortært, så kan det nok ikke hjælpe, te a æder mere af deher slikkerier." Så var væddemålet vundet. Jens Nielsen, Lem, Sall.