Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_02_0_00428

Story JAH_02_0_00428

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	From the time of villeinage / Fra hoveriets tid
Publication ID	JAH_02_0_00428

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Ålborg
Keywords associated with this story	bestille 1 gjæst 1 bid 1 strække 1 tælle 1 tyk 1 færd 1 tabe 1 delig 1 sælge 1 stud 1 efterår 1 kjedel 1 kjeddel 2 stemme 1 græde 1 england 1 grubekjedel 2 forære 2 vinde 1 brod 1 spise 3 fjerding 2 afspise 1 uagtet 1 torv 1 dække 1 skipper 4 student 4 tak 1 rigsdaler 1 akkord 1 spænde 1 kobber 1 skyldig 1 opsøge 1 bestemmelse 1 portion 2 ladning 1 sælger 2 svensk 2 vært 4 stu 2 kjøber 1 altfor 1 sandelig 1 mo 1
Text of Danish publication	428. En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk stu- dent, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige be- stemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jeg- vil spise min mad," og han sætter sig ved bordet. Ligesom han havde spist én portion, gik han over til den næste stol og spiste den portion, og sådan gik han bordet rundt. En- delig spörger han om, hvad han blev skyldig. Gjæstgiveren siger, at ban var jo kun én person, og han skulde betale en rigsdaler, endskjöndt han havde spist for tolv. Så takker han for venligheden og siger, at hvis han kunde være gjæst- giveren til tjeneste en anden gang, så vilde han ^være det. Hen om efteråret blev der knap tid på smör i Ålborg, og en skipper ligger der med en hel ladning, som han skulde til England med. Så går værten derned og vil kjøbe en fjerding smör. Da han ser den, tykte han, det var sådanne små fjerdinger, der var ikke mere, end når han tog en mand til sig, så kunde han spise en fjerding af én gang. Ja, så vilde skipperen forære ham hele skibsladningen. Det var jo godt nok, og værten går hen og vil opsøge den svenske student. Han finder ham også, han lå og sov. Nu for- tæller værten ham, hvordan det var gået, og hvad akkord de havde gjort. "Ja, det er mig noget ubelejligt, for jeg har lige spist bagfjerdingen af en stor stud." Men så ligger han og strækker sig lidt på sengen, og der går et par vinde for ham. Så siger han: "Nu skal vi prøve, om vi kan gjøre det i stand, men vi må naturligvis have lidt brød til." Ja, det skulde de nok få, og værten går hen og kjøber en fonde tvebakker. Så begynder de at spise. Gjæstgiveren holdt op, da han havde fået en 3, 4, uagtet han tog tykt smör på, men studenten blev ved og sagde: "Det er dog pok- kerens, kan man ikke få smör til den sidste bid brod." Den arme skipper så på det og sagde så: "Hele min vel- færd er tabt, nu er smörret Deres." Så går studenten op ad Nytorv, og der står gartnerens kone fra Store-Restrup og sælger kirsebær. Da han kom- mer om ved hende, spörger hun, om han skal ikke kjøbe kirsebær. Nejj, han havde ikke noget at tage dem i, det eneste var, om han skulde spise nogle med det samme. Hvad hun vilde have for dem? Ja, hun skulde have to mark for dem, han kunde spise. Det går han ind på. Konen bliver ved at sælge til andre folk, men så siger han: "Nej hold, lille moer, jeg vil Først have afspist. Hun havde fire tønder, og dem spiste han allesammen. Så giver konen sig til at græde. Han spörger hende, hvad hun græd for, hun havde jo faet, hvad hun skulde have. Ja, bestemmelsen var, at hun skulde have en grubekjedel for de penge, der kunde komme ind for kirsebærrene, og nu havde hun kun to mark. "A," siger studenten, "ikke andet end det, det skal vi nok komme over." Så går han med konen ned til en kobbersmed og vil kjøbe en grubekjedel. Han viser en 3, 4 kjedler frem. "Har I ikke större end dem? de er altfor små." Endelig kom han med den störste, han havde. "Har I ingen större endnu? den er sandelig ikke större, end at jeg tror, jeg kan gjøre den fuld på én gang." "Ja, kan De det. så er den Dem foræret," siger kobbersmeden. Stu- denten han spænder jo ned og gjør ikke alene kjedlen fuld. men også en stor del af stuen. Så siger han til konen: "Tag nu ved kjedelen med. så går vi ud til Österå og skyl- ler bærrene. De er gode nok endnu." De skyller dem, og hun går op på torvet med dem og sælger dem og får 16 daler for dem. Nu var både konen og gjæstgiveren til- fredsstillede, men dem, det gik ud over, det var kobber- smeden og skipperen. Jens Mark, Vogslev.
Map