Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_03_0_00014

Story JAH_03_0_00014

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Houses and life in them / Husene og livet deri
Publication ID	JAH_03_0_00014

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Rødding Vejrum
Keywords associated with this story	bygning 1 skabe 1 væg 1 smække 1 runde 1 lyng 1 nordre 1 rad 1 missel 1 skjæppe 1 tyk 1 aske 1 gjøre 1 lytte 1 loft 1 lygte 1 putte 1 to 1 samle 2 skrabt 1 gjemme 2 potte 1 stue 1 rar 1 kul 1 drage 1 bred 1 måne 1 midte 1 mur 1 bage 1 re 1 gjennemsnit 1 koge 1 fryse 1 sæk 1 brygger 1 fylde 1 storstue 1 kakkelovn 5 kjøkken 1 ovn 1 si 1 vaske 1 tjære 1 gryde 1 rå 2 krumme 1 forrette 2 desuden 1 enkel 1 mor 1 kok 1 pjalt 1 rugen 1 glas 1 dække 1 hug 1 kvart 1 kartoffel 1 skrabe 3 potteskår 1 mangen 2 seng 1 fuldmåne 1 mede 1 stolpe 1 indgang 1 ringer 1 alen 1 glød 1 koste 1 sengklæde 1 kvist 1 farve 1 galt 1 stjærne 1 indretning 1 herberg 1 regning 1 farvet 1 kline 1
Text of Danish publication	14. Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendöreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af dören, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem våbenhuse. Ned efter Skive var nusene meget ringere af bygning end henne ved vi andre, for det var længere fra skovegnene. Der var ikke mange, der havde herberg, de fleste havde deres karle liggende i storstuen. Ovnen var tit henne i den anden ende al huset, og der var intet loft over. Når der var to stuer, var den ene inden for den anden. I steden for spisekamme' havde de et stort skab ude i kjøkkenet. Der var senge ned döre til at skyde for, og de stod i en rad ved den nordre væg i stuen. Kakkelovnene var smækkede op af rå: ler og i hjørnerne var sat fåreben ned, med kløverne op ad, til at hænge noget på. Det var på den plads, hvor de nu har messingkugler på deres kakkelovne. Disse ben stod jo lige i land. De fleste kakkelovne var der to på, ét i hvert hjørne, men der var også dem, der desuden havde ét i midten. Sådan var der en i Vejrum. A kan også huske, der var sådanne kakkelovne i hjordehuset og til Cjertruds. Men den sidste potte-kakkelovn var ved en mand, der hed Jakob Nielsen. En gårdkone siger til Gjatrud: >A vilde missel ikke have den grydekakkelovn at drages mel, a vilde have mig en anden kakkelovn, var a i dit sted. A vilde skrabe sammen én tid og en anden tid og få en htte krumme til hjælp." Så svarte Gjatrud: "Skrabe, min mor, dersom a satte mig nu her ned og gav mig til á skrabe (dermed satte hun sig ned og skrabte på jorden), nvad kunde a så få?" De havde ingen stueklokker, men de lyttede efter, når kokken galte. Det var kl. 12 og kl 2, og det skulde der gjøres regning på. Så for resten si de efter måne og stjærner. Sengklæderne var fyldte med stamptov og pjalter, den gang havde de jo ingen kludebmdlere. Oven over bordet hængte en bred jærnlampe meden sivvæge i. Sivien skulde være taget i fuldmåne eller n'. De sagde: Nu dut æ siwi ikke, for nu havde vi næ. A kan huske dem, der havde potteskår til lamper. De brændte fedtværk i dem, ja, de sagde rigtig nok også, at mgle sad og så ved røde tjære. A har hørt, te de brugte svneblære i steden for glas til lygter. I et bryggers eller ki>kken eller ved kreaturer var der en enkelt rude sat ind >' ler. Der var en askegrav lige for ved skorstenen, og der forrettede de både det ene og det andet i. Det var svineri, men de kunde samle noget godt gjøde. Askegraven var lige neden under gryden, de kogte deres mad i, for den hængte jo i en krog, og så kunde der stå nogle rare kovringer der. Det, der samledes af askegraven, og det, der blev på skorstenen, det kunde godt slå til at at gjøde et par tønder kartofler med, og så kunde der blive noget godt korn bag efter. Der var også en lødgryde. Den puttede de mesten ind i ovnen, når de ikke brugte den, for at den ikke skulde fryse. Så tog de den jo ud, når de forrettede noget i den. De har mange steder deres lødgryder endnu. Der er store gårde henne i Tisted, der har den. Kvindfolkenes klæder var farvet i den. A kan og huske, de farvede i visse og egebark og lyngbrum. De brændte selv deres aske til vask enten af træ eller også af kålstokke. Det var i steden for suda. En skjæppe træaske kostede jo en -f mark. Kul til smeden brændte de i deres askegrave. Nar de bagede, kom törve- gløderne der ned, og sa dækkede de dem til. Ovre i Klaris i Vammen havde de klasket en rund indretning op af ler pa en alens höjde eller mere og en tre alen i gjennemsnit. Den stod i deres lade, og de havde den til at gjemme deres sædehavre i. De havde jo for lidt loftsrum. Når de havde noget ovn, der var noget, sa tor- rede de rugen der, og sa kunde de gjemme den i sække Og løbe. Kristen Smed. Viborg mark.
Map