Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_03_0_00303

Story JAH_03_0_00303

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Houses and life in them / Husene og livet deri
Publication ID	JAH_03_0_00303

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	velhavende 1 blå 3 hud 1 kvinde 2 klæde 4 stad 1 lue 3 sæt 1 runde 2 hår 1 grå 1 ærme 2 fæste 1 hue 1 kost 1 bånd 1 binde 2 lomme 1 øge 1 sko 2 sølvspænde 2 hage 2 nær 1 hat 1 amt 1 masse 2 smitte 1 hose 1 kant 1 grim 1 arve 1 slægt 1 påske 1 kvindfolk 2 st 1 vinde 1 gilde 1 synlig 2 gryde 1 løs 1 krop 1 daglig 3 foroven 1 alter 1 skygge 1 klæder 1 ende 2 salmebog 1 fastelavn 1 rigsdaler 1 skolde 1 ovrig 1 kræmmer 1 pande 3 virkelig 1 knappenål 3 stribe 1 kostbar 1 kofte 2 mand 1 sømand 1 farve 1 bule 1 flor 1 vinge 4 stof 1 kantet 1 brøgge 1 bugsere 1 knipling 2 rød 1
Text of Danish publication	303. Mændene brugte blot deres stövler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette töj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjöbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m. fik manden til sit bryllup, og så varede den ham ud, og somme tider arvede sönnen det efter ham. Når kvindfolkene var meget velhavende, fik de deres brudekjole af atlask, men ellers var den af stof, og mange brugte også hjemmegjort blåt eller rødstribet töj. Til daglig gik de med luer og et forklæde på panden, og så kunde de, når de vilde, binde skjæggehattene (der var nogle små vinger) til luen. De unge piger derimod havde linned om hele hovedet, og der var store vinger ved. Det var af bobi- net eller kjøbetöj, og det var udsyet. Om vingerne var der sat kniplinger, som kræmmerne gik omkring og solgte til folk. En sådan lue med sæt kunde, når det var rigtig stads, koste en 4, 5 rigsdaler. For panden var en bitte snip, men håret var dog synligt. Den daglige lue var af sirts. De daglige klæder på denher side fjorden var altid røde eller rødstribede med brede striber, altså en rød lue, et rødt bul og en højrød strikket tröje med ærmer, som gik til midt på armen. Men jeg har aldrig set rödt i klæderne i Han herred, der var de altid farvede grönt eller sort, og ærmerne gik ned til hænderne. Begge steder havde kvinderne samme slags luer, men i Han herred var de mørke øg kantede med lidt sorte bånd. I Tisted amt havde kvindfolkene i stedet for huen en stor rund hat, men de små vinger sad alligevel ned under hatten. Den var ikke med kant foroven, men rund omtrent som en gryde og med en bitte skygge ved. Den var af hareuld og meget kostbar. Det var en grim hovedbedækning. De så da meget pænere ud i Öster-Han herred. Der havde de en masse torklæder på. Forst havde de én for panden, der var fæstet med knappenåle; det var nu pandeklædet. Dernæst havde de et större forklæde om munden, som gik ned under hagen og var bundet oppe oven i hovedet enten med en slöjfe eller sådan, at enderne kunde flagre. Hjörnet af klædet sad lidt længere ned under hagen, så at det var synligt. Om halsen havde de et sort silketør- klæde, der var bundet løst om blot én gang og med store ender, der kunde flagre godt ud. Det var en tåwring. Så havde de et virkeligt halstørklæde, der var sat under bullen, og når de skulde ud, havde de et hjemmegjort klæde oven over det, og et stort klæde om hovedet uden over alt det ovrige. Altid var disse klæder morke, kun med lidt grönt i. Kvindfolkenes hoser var altid sorte, og så havde de store sølvspænder på deres sko. Mændenes derimod var skoldede hvide, og de gik jo med stövler. Dog har jeg set min fader som sømand gå med et par små sølvspænder i hans sko. Til begravelse havde den nærmeste slægt hovedet om- vundet med langt flor, der nåede langt ned pà begge sider af kroppen og var omspigret med knappenåle; for de brugte en masse knappenåle den gang. Fra fastelavn til påske gik alle kvinder sørgeklædte til kirke. Når de havde hovedvandsæg og salmebog i lommen, var de udrustet til kirke. Hovedvandsægget gik rundt i kirken. Det linned, de havde om hovedet, kaldtes sletlinned, for der var ingen brodering eller kniplinger ved det. C. A. Brøgger, Ravnkilde.