Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_03_0_00310

Story JAH_03_0_00310

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Houses and life in them / Husene og livet deri
Publication ID	JAH_03_0_00310

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Tøstrup
Keywords associated with this story	dyr 1 bryst 2 kjole 1 klæde 2 stad 3 skride 2 lue 2 hår 2 skjorte 1 mave 1 brun 1 væve 1 bånd 5 binde 3 stryge 1 rytter 1 folk 1 hage 3 øre 1 regel 1 kone 3 bred 1 midte 1 sy 5 del 2 uld 1 bruge 1 pige 1 stikke 2 underneden 1 blomst 1 kvindfolk 1 forklæde 1 synlig 1 løs 1 krus 1 vask 1 brede 1 sætte 1 daglig 1 forneden 1 foroven 2 fastgøre 1 hovedtøj 2 legestue 1 pande 3 legeme 1 knappenål 1 udelukke 1 tavl 1 silkeklæde 1
Text of Danish publication	310. Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtöj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk. Det klæde var der gjærne en bort ved, og det gik ikke om i nakken, for det var lagt sammen som klædet til en mandfolkehals. Underneden hele hoved- bedækningen havde de lige over håret et bredt bånd, stryge- båndet, der gik frem i panden, og det holdt håret fast. Omme i nakken var båndet bundet med en slöjfe. Under hagen var der også en slöjfe, sort eller kulørt, og den var stukken ind under båndet, som korsklædet var bundet med. Den havde tre grene, én i midten og én ved hver side og de nåede noget ned på brystet. Ude i Nörre-herred havde de også slöjfe i nakken. Den lå uden på hagehatten, som jo stod op om ørerne og op i nakken, og slöjfen gik så ud derfra. Både hagehatten og korsklædet var kruseret med en kniv. Dette sidste var kruset i panden og omme i nakken for at falde ind til hovedet. Korsklædet var hvidt og meget broderet. Det var et dyrt hovedtøj, og når de skulde have det, skulde der en 5, 6 daler af sted. Dertil kom al den strygen og krusen og alle de knappenåle, der brugtes. Sådan var konernes hovedtøj til stads, men til daglig gik de med en lue, de selv havde syet. Når pigerne gik til legestue, gik de med kabudsluer. De var dels af sirts, dels af andet kramtöj, og de var jo til at trække på ligesom en almindelig lue, men foran var en strimmel syet til luen, og den var piberet. Hver gang luen skulde bruges, skulde strimmelen af og vaskes og pibes. Bag i nakken var et nakkeskjæg. Det var pibet ligesom konernes hagehatte og struttede noget bag ud. Også det sprækkedes af og syedes til. Slöjfen under hagen var gjærne af kulørte silkebånd, og der var i regelen en dusk ved. For at slöjfen ikke skulde skride ud, var den fast- gjort til denne dusk, som jo ikke var synlig, men stukken ind under båndet, som slöjfen var fastgjort til. Nogle piger brugte blansketter. Det var en stålplade, et par tommer bred, der kundre fjedre og havde dannelsen efter legemet. Så sattes den løst fra brystet og ned på maven, og kunde jo ikke skride, når livet var hægtet til. Pigernes stads- klæder var udelukkende af hjemmegjort töj, ja, meget vel- stående folks dötre kunde dog have en sort kjole. Skjörtet var syet i hele bredder og rynket foroven, for at det kunde komme til at passe om livet. Skjörtet var af hvergarn, men forklædet var af ene uld, det kaldtes uldtavlet, for det var gjærne vævet i tavl. Så var der syet en rød bort på skjörtet forneden. Per Rytter, Tøstrup.
Map