Story JAH_03_0_00374

Story information
ETK index	Houses and life in them / Husene og livet deri
Publication ID	JAH_03_0_00374

Collection information
Associated informants and places	Informant: Peder Rytter

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	dreng 1 stad 1 reb 4 skære 1 kort 1 snorke 1 nøgle 1 længde 1 stang 1 betaling 1 bide 1 rytter 1 dreje 2 mandfolk 1 slæbe 1 spids 2 forår 1 faste 3 hulle 4 så 1 spinde 3 re 1 bestå 1 uld 1 bagland 1 karte 1 ost 1 bænk 1 klods 1 løs 1 danne 1 dram 1 kakkel 1 sno 2 lægge 1 efterhånden 1 fastgøre 2 foregå 1 ligeledes 1 hin 1 fjæl 1 forsyne 1 hamp 1 ulden 1 fremad 1 bræt 8 november 1 rebslå 1 anbringe 1 skure 1
Text of Danish publication	374. Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort töj til en vest og så et par bluseærmer, og det var höj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til al- koven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af aftenen med födderne på kakkel- ovnen. Det var dog mest de ældre mænd, skjöndt unge mænd også kunde få den vænning. Sådan gik nu tiden fra november til jul, og da blev der lavet hjemmegjort töj. Men så efter jul fik de andet arbejde. I de tider såede de meget hör og hamp. Så skulde mandfolkene til at ilag med skageblårene efter jul. De fik dem ind i stuen i store bundter, og så spandt de toterne på en håndtén i store nøgler. Heste- og svinehår blev spundet for sig selv, og det blev til uldne töjr, som de kaldtes. Manden havde dog intet med det at gjøre, han gik gjærne i byen, og der sad de og snakkede om vejr og vind og deres avlsdrift, og så fik de lidt ost og brød på bordet at bide af og fik et par dramme til. Om foråret skulde de til at slå reb, som jo foregik uden döre. De havde et rebslåerværk, som bestod af en vogn med to trillerhjul under, den kaldtes rebslåer- vognen, og på den gik der et bræt bag ud, hvorpå var fastgjort en opstående stang med en krog i. Der skulde lægges tyngde på den vogn, at den kunde slæbe. Nu blev toterne med den ene ende sat i den krog hver for sig, og den anden ende var fastgjort i et bræt, som var slået fast på en gavlstolpe med den ene ende og sad ud fra huset med den anden. I det bræt var der nemlig huller lige så mange, som de vilde have toter i rebet, enten 3 eller 4. Klods op ad det faste bræt gik der et løst bræt ligeledes med huller, og de to hold huller skulde passe nöje til hin- anden. Ind i hvert par huller sad et sno, og hvor dette gik ind i den faste fjæl, var det forsynet med en krog, hvorpå toterne var fastgjorte. Vognen var altså anbragt ved den ene ende af huset, eller så langt ude, som totens længde udfordrede. Det faste bræt var ved den anden ende af huset, og så stod karlen og drejede på det løse bræt der bag ved. Efterhånden som toterne snoedes, blev de kortere, og da slæbtes vognen fremad. Så skulde manden til at slå toterne sammen til reb. Han havde en træklods i sin hånd, spids til den ene ende, og i den var der skåret lige så mange skurer, som der var toter. Når han nu satte spidsen af den til toterne henne ved vognen, og karlen henne ved det løse bræt i det samme skyndte sig at dreje, begyndte de at sno sammen. Manden gik i det samme baglænds hen imod karlen, og så dannedes rebet, imens vognen slæbte endnu mere. Per Rytter, Tøstrup.