Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_E_00171

Story DS_02_E_00171

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Wiverns and small creepy-crawlies / Lindorme og småkryb
Publication ID	DS_02_E_00171

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	smide 1 færdes 1 flok 1 tunge 1 læg 1 løbe 1 bide 1 spektakel 1 færd 1 tallerken 2 skjænde 1 tam 1 snappe 1 koge 3 by 1 flokke 1 suppe 4 figur 1 tisse 1 kjøkken 1 mælde 1 smage 1 enkelt 1 rette 1 tjeneste 1 sondag 1 hælde 1 liden 1 ildsted 1 indhold 1 trodse 1 prædike 1 spring 1 klog 1 pande 1 dygtig 1 skjule 2 uforsigtig 1 gjor 1 bevægelse 1 snog 6 visdom 1 viis 1 husholderske 2 kjøde 1 liv 1 lommetørklæde 1 studerekammer 1
Text of Danish publication	?171. En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage snogen, men den rejste sig på haleu og lod, som den vilde bide ham; så turde Per ikke tage den. Præsten langede da Per et hvidt lommetørklæde og sagde : «Læg dette inden i din hånd og tag så snogen med det, så gjor den dig ikke noget. Per tog torklædet og lagde det i hånden, og så tog han snogen, som var bleven ganske tam, og gav præsten den. Han viklede lommetorklædet om den og stak den i kjolelommen. Så kjørte de til kirke og for- rettede tjenesten, og kjørte hjem igjen. Da de var komne hjem, red Per i marken med hestene, og præsten gik ind i sit studerekammer, hvor han skar snogen i stykker, og tog så navlestykket og gik ud i kjøkkenet med, og sagde til sin husholderske, at hun skulde koge dette stykke kjod godt, og når det var kogt, måtte hun gjærne smide kjødet ud, men snppen vilde han have, hun måtte derfor på ingen måde lade nogen andre få noget af den. Dette lovede pigen, og præsten gik da ind i sit kammer igjen. Da kjodet var kogt, kastede pigen det ud og hældte suppen op på en tallerken. Per kom imidlertid hjem fra marken, var meget torstig, og gik ind i kjokkenet for at få sig noget at drikke. Da han så suppen stå på bordet, gav han sig straks i færd med den. Dette så pigen, som stod ved ildstedet, og hun snappede en ildskovl og slog ham for panden med, så han satte tallerkenen fra sig uden at have fået ret meget af dens indhold. Præsten hørte spektaklet og kom løbende ud. Her så han til sin for- skrækkelse, at Per havde smagt på hans visdomsdrik, og skjændte så dygtigt på husholdersken, fordi hun havde været så uforsigtig at lade suppen stå. Men hvad der var sket, stod ikke til at ændre. Han tog da suppen med ind og satte den til livs, men sagnet mælder ikke noget om, at han blev klogere deraf. Derimod blev Per meget viis af det lidet, han havde fået, han kunde forudsige skjulte ting og tale så kløgtig, at vismændene knap kunde forstå ham. Dette blev de misundelige over, og for at han ikke skulde beskjæmme dem med sin visdom, tog de ham og skar enden af hans tunge, så kunde han ikke så godt gjore sig forståelig. Men trods denne mishandling gik han dog i mange år omkring blandt bønderne og forudsagde dem mange skjulte ting ved hjælp af enkelte ord, som han kunde fremstamme, og ved hånd- bevægelser og ved af, hvad materiale der fandtes, løselig at tildanne figurer, som kunde anskueliggjore, hvad han ikke kunde sige med ord. Han færdedes mest i byerne et par mil nord for Slagelse. Jens Pedersen, Fiskerhuset, Tis sø.