Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_04_0_00116

Story JAH_04_0_00116

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Social gatherings and parties / De selskabelige sammenkomster og festerne
Publication ID	JAH_04_0_00116

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sønder-Omme Hanning
Keywords associated with this story	sonde 1 blå 1 hane 1 ligne 1 dårlig 3 gifte 1 stamme 1 jage 1 trind 1 veje 4 forgylde 2 lide 1 hare 2 gid 5 gribe 1 hort 1 brun 1 hakke 1 stang 1 lomme 1 smuk 1 glimre 1 forlade 1 sejle 3 kurv 4 gjemme 1 ve 1 hu 3 væ 1 ønske 1 ære 3 rive 1 sy 1 særk 1 folge 1 husbond 1 pige 1 hænge 1 leje 1 sende 1 kakkelovn 1 lugte 1 spilde 1 pund 2 pinde 1 smag 1 sød 1 spise 1 uven 3 sind 1 give 1 nakke 1 ord 1 daglig 1 hellere 1 flyve 1 skrin 1 mangen 1 stork 1 and 3 all 1 kund 1 bevare 1 flab 1 forskjellig 1 knytte 1 sunde 1 foruden 2 bogstav 3 hjært 4 bejle 2 had 1 atten 1 fork 1 forklaring 1 kjær 10 jysk 1 hjærte 1 bug 1 thomaskjære 1 udtale 1 vinge 1 nier 1 særdeles 1 putter 2 burde 1 svane 1 rim 2 tugt 1 almueliv 1 lap 1
Text of Danish publication	116. Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, for- man spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort således: Had æ griim et hallen, så wå mi uvenner tallen. Dette rim stammer fra Sonder-Omme. F. P. .1. Lund. 2. Et andet fra Hanning med folgende forklaring: Karlen, der skulde rime, vidste, at hans husbond holdt særdeles meget af deres brune heste, hvorfor han flettede dem ind i rimet, idet han sagde: Löwer aw en åend, å et aw en stålkakkeloen. Vor Herre bewaår wår bruun hææst. Ordet kakkelovn udtales i vestjysk med tonen på förste Stavelse. F. P. J. Lund, Vinten-Enner skole. 3. Lever af en höne, men ikke af en spurv, min kjærest' hun send' mig en kurv, i den kurv der var en pind, en åan derud og mig derind. E. T. K. 4. Lever af en hone, og ikke af en kukkuk, var jeg jomfru, så vilde jeg have hr. Struk. En præst af det navn sagde sådan til en jomfru, som han vilde gjærne giftes med. R. Christensen. 5. Löwer å en åånd á e^ a en vae/er, blvwer et gat væ/'r i maån, skal a tted a stang gjæjer. E. T. K. 6. Lever af et andeæg og en kanin, Gud bevare allerkjæresten min. 7. Lever og lip lap, det putter a i mi tlib flab. 8. Lever er sund, det putter a i mi mund. 9. Lever af en hane, ikke af en hind, det er pigernes sind, de vil hellere lefle end spind', derfor bliver mange om bugen så trind'. 10. Lever af en hanæg af en elefant, jeg kan sige dig tre ting, og det er sandt: E. T. Kristensen : Det jyske almueliv. IV. 4 læse og kan ikke forstå, bejle og kan ikke få, ja, sejle og har ingen vind, det er tre forlorne ting. 610 ved I. Kr. Jensen, Gudum. 11. De æ löwwer ow en ört og ikke af en stork, gid der var en, der kund' slå dig over din nakk' med en fork. 12. De æ löwwer af en ört, og ikke af en elefant, min kjærest gav mig en diamant, diamanten var rød, min kjærest var sød, diamanten vil jeg gjemme, min kjærest vil jeg aldrig forglemme. 13. De æ löwwer åw en ört, og ikke af en spurv, min kjærest gav mig en kurv, den var fuld af kardemomme, dem bær jeg daglig i min lomme, så vel de lugte, så vel de smage, så vel de mit hjærte behage, men aldrig vil jeg min kjærest forlade. 1113 ved C. Sörensen Thomaskjær. 14. Lever af en knuud ikke af en duu, der er mangen en, der går med en linhat, der burde gå med en luu. E. T. K. 15. Lever af en hanæg af en svane, svanen er hvid, til en ung person jeg haver sat min lid, er han ikke så nær, så har jeg ham i hjærtet kjær, gid jeg var på hans kammer foruden al klammer, da vidste jeg nok, hvad jeg vilde, og ikke min ære forspilde, at tale med ham smukt i ære og tugt, indtil en hare kan tage en hund, *) Ålekvabbe. og en nellik kan veje et kvintin, så længe skal han være allerkjæresten min. Tre forgyldte bogstaver til hans navn, det förste er et É, jeg ham vil så gjærne for öjne se, det andet er et M, jeg ham vist aldrig kan forglemm', det tredje er et TJ, aldrig går han ud af min hu, hans navn lignes ved en demant, som er indlagt i guld, hans hjærte er frydefuld. I. Kr. Jensen. 16. Lever af en and, ikke af en elefant, jeg ligner min kjærest ved en demant, en demant den er som glimrende guld, derfor er mit hjærte så frydefuld. Tre forgyldte bogstaver er hans navn, den förste er en E, jeg vil ham så gjærne med öjnene se, den anden er en U, han kommer mig altid i hu, den tredje er en M, jeg kan ham ret aldrig forglemm', gid jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at jeg kunde tale med ham, som jeg vilde, indtil haren griber en hund, indtil muskaten vejer et pund, indtil nelliken vejer et kvintin, så længe skal han være allerkjæresten min. p. K. M. 17. Lever af en höne og ikke af en elefant, min kjærest' kan lignes ved en demant, demanten var lagt udi guld, og Krist giv', mit hjærte var frydefuld, han gav mig et forgylden skrin, derpå står tre forgylden bogstaver, det förste er V, jeg ønsker ham gjærne at se, det andet er U, han går aldrig af min hu, det tredje er M, jeg kan ham aldrig forglemm', så længe som hunden jager haren, og muskaten vejer et pund, og nelliken et kvintin, så længe skal han være allerkjæresten min. h. V. r. 18. Leveren af en höne og ikke af en and, det er en dårlig pige, der ikke kan få sig en mand. 19. Leveren af en höne og ikke af en and, min kjærest sejler på det blå vand, havde jeg vinger som en vibe, jeg vilde snarlig til ham flyve. 20. Lever af en höne og ikke af en lærk', det er en dårlig pige, der ikke kan sy sin egen særk. ...............................vibe, det er en dårlig karl, der ikke kan lav' sin egen rive. 21. Leveren af en höne og ikke af en spurv, din kjærest hænger ude bag dören i en kurv. 22. Leveren af en höne og ikke af en hakke, gid du sad i vor møddingpøl til din nakke. 23. Leveren af en höne og ikke af en elefant, jeg vil sige tre ord; som er sandt, bejle og ikke få, læse og ikke forstå og sejle uden vind, er tre forlorne ting. 1823 ved Jg. h.
Map