Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story JAH_04_0_00359

Story JAH_04_0_00359

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Social gatherings and parties / De selskabelige sammenkomster og festerne
Publication ID	JAH_04_0_00359

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	styrte 2 dukke 1 bjælke 2 lykkes 1 gro 1 aske 1 påstå 1 lygte 1 smuk 1 vædde 1 sted 1 ilde 1 bestemt 1 tydelig 1 bed 1 hugge 1 forestille 1 glemme 1 storstue 1 fælde 2 beslutte 1 skur 1 morskab 1 æble 1 legeme 1 kådhed 1 jule 1 tilredt 1 æbletræ 1 ledsager 1
Text of Danish publication	359. I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine löjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at tage dukken med, eller julenarren, som de kaldte den. Da karlene kom i tanker heroin, udlovede de en belönning til den, som turde gå ud i laden og hente den uden lygte og ledsager. Strags var der en pige, som væddede om en daler, at hun vilde gå. Hun gik, men blev længe borte, og nogle af de dristigste karle besluttede sig da til at gå ud for at se, hvor hun var bleven af. De kunde ingen steds finde hende, men i den ene ende af huset oppe i mönningen var der et hul, som man aldrig havde set för, og da man så sig rigtig for, var alle bjælkerne overstænkede med blod, så det var tydeligt nok, at Fanden havde taget hende og var flöjet bort med hende gjennem hullet. Nogle påstår, at man senere fandt hendes legeme ilde tilredt i en mose ikke langt derfra. Andre derimod siger, at man aldrig så til hende siden. Manden i huset sögte at skure blodet af bjælkerne, men det lod sig ikke gjøre. Dernæst forsögte han at hövle det bort, men det kunde heller ikke hjælpe. Året efter groede der et æbletræ op tæt uden for huset, som bar smukke røde æbler, men når man bed i dem, var det kun aske. Manden forsögte flere gange at fælde træet, men hver gang styrtede den bedste af hans køer. Endelig bestemte han, at træet skulde fældes, hvordan det så gik eller ikke, men da styrtede hans bedste hest. Så lykkedes det at hugge træet om. Nik. Chr.